SER DU HVAD JEG SER?
NoBackPain
Copyright © 2019 Nobackpain.dk v. Linda & Palle Thilqvist
nr. 3. april 2019
RYTTERENS PÅVIRKNING AF HESTEN
TRÆNINGS MANUAL DEL 2
art2ride
Classical Foundation Training
RYTTEREN
Læs mere på side 15
Læs mere på side 3
Velkommen
Magasinet udgives nu på dansk, engelsk og tysk. Alle arbejder på frivillig basis, for at udbrede budskabet om en bedre og mere hensigtsmæssig måde at træne heste på. Vi håber alle på at vores arbejde kan være medvirkende til at flere heste får et bedre og længere liv. Jeg vil gerne takke alle Jer der skriver artikler og oversætter. Jeg synes det er virkelig flot at I vil gøre dette. Jeg bliver stolt, glad og det varmer mit hjerte at I vil gøre dette. Så af hjertet tak til Jer. Det bliver nok ikke i min livstid at hestesporten vil blive radikalt ændret, men jeg kan dog glæde mig over at jeg har muligheden for at hjælpe folk som har problemer med deres heste. Interessen for at forbedre og hjælpe hestene uden vold og tvang, bliver større og større. Jeg har travlt, hvilket er årsagen til at magasinet kommer lidt senere ud end forventet. Men jeg er glad!! Jeg har nu oplevet folk bringe heste tilbage i arbejde som ellers var på kanten til at blive opgivet. Interessen for Art2Ride bliver større og større. Det er helt fantastisk at opleve. Vi kan alle gøre en forskel og det bør vi også gøre. Det er ikke i orden at heste skal arbejde med stramme næsebånd, skarpe bid og alle mulige og umulige former for hjælpetøjler. De stakkels heste der rides på denne måde, skriger på hjælp. Uanset hvor meget fan man er af en rytter, så er det ikke i orden at deres heste går rundt med blå tunger og mærker efter sporene. Det er heller ikke i orden når man kan se at hestene rent muskelmæssigt arbejder totalt forkert. Unaturlige knæk i nakke og bagparts muskulaturen er altså ikke korrekt. Hænger ryggen meget imellem hofte og manke, så er det altså heller ikke i orden. Åben øjnene og tag afstand fra det. Det er ikke en mountain bike vi har med at gøre. Der sker ikke meget forbedring indenfor dressursporten og islænder sporten er ved at være lige så slem. Der bruges vægte for at få de små heste til at løfte benene højere. Rytterne placerer sig længere og længere ude på bagparten, alt i forsøget på at få en bedre kunstig gangart. Det er ganske forfærdeligt, men folk klapper bare i hænderne og syntes det er fantastisk. Prøv at se på de stakkels hestes ryg, hænger den eller hvad? Hvor behageligt er det mon lige for hesten? Jeg har så ondt af de små, kloge heste. Nogle gange kan det føles som en håbløs mission. Men der er intet andet for end at blive ved. Jeg kan dog glæde mig over at mine egne heste bare bliver bedre og bedre. Uanset kissing spine, slitage osv. så bliver de bedre. Deres gang er forandret og ligeledes er deres humør og glæde ved arbejdet. Det er blevet en sand fornøjelse at gå ud og træne. Og dette håber jeg at mange flere vil opleve. Måske magasinet her kan hjælpe dig lidt i den rigtige retning. Ud over magasinet er det muligt at læse om min træning af vores heste ud fra Art2Ride’s principper på www.nobackpain.dk Grundlæggerne af Art2Ride, William Faerber og Karen Losbaugh har hjemmesiden www.art2ride.com Man kan se videoer af denne træningsform på Art2Ride’s youtube kanal Der er hjælp at hente på facebook siden Art2Ride Fans & Followers Og på facebook siden Art2Ride Danmark Hvis man vil læse mere om sadler kan man med fordel besøge Peter Horobin's Hjemmeside Kriemhild Morgenroth’s hjemmeside hvis du er i Europa. Karen Loshbaugh's hjemmeside hvis du er i USA Karl Middleton's hjemmeside hvis du er i England Phil Maddox's hjemmeside hvis du er i Zealand God fornøjelse Linda Thilqvist
til den 3. Udgave af E-Magasinet NoBackPain
Gæsteskribent Tytti Vanhala - Art2Ride associated trainer Næste kapitel I Art2Rides træningsmanual handler om udgangspunktet
Gæsteskribent Karli Starman - Art2Ride associated trainer Hvad vi skal kigge på ved hestens bevægelse
Gæsteskribent Charlotte Ravnbo - autoriseret Fysioterapeut og Hestefysioterapeut Rytterens påvirkning af hesten
Linda Thilqvist - NoBackPain - Art2Ride associated trainer Hvad vi som ryttere skal tænke over når vi sætter os op på hesten.
Læs mere på side 29
2 | NoBackPain | April 2019
Læs mere på side 25
2.1.2. Underudviklet overlinje men ellers sund og rask. Dette er den tilstand du højst sandsynligt vil starte fra. Man kan kalde denne tilstand for 0-punktet. Hesten har endnu ikke udviklet muskler eller styrke i overlinjen og har ingen kroniske skader eller sygdomme. Underhalsen er højst sandsynligt overudviklet, mens den øverste del af halsen er tynd og kort i sammenligning med. Afhængigt af kropsbygning vil manken enten være ikke eksisterende eller den vil være skarp og uden muskler. Skuldrene er meget tæt på manken og der er intet løft af brystkassen via sling musklerne. Ryggen mangler generelt muskler og kan enten hænge eller være normal til lige, afhængig af tidligere træning eller kropsbygning. Der kan være en tydelig bule på krydset pga mangel på muskler i både ryg og bagpart. Lårene er normalt konkave pga af mangel på muskulatur i ryg og bug. Bugen er ofte hængende eller udspilet pga mangel på mavemuskulatur.
TYTTI VANHALA ART2RIDE ASSOCIATED TRAINER 2. Hestens velfærd Næste kapitel I Art2Rides træningsmanual handler om udgangspunktet og hvad du skal tænke over inden du starter på træningen 2.1. Fysisk tilstand Før du påbegynder træningen af din hest er det vigtigt at evaluere hvor hesten er både fysisk og mentalt. Du er nødt til at kende til mulige kroniske problemer før du begynder, fordi disse vil have en effekt på træningen og vil være bestemmende for hvor forsigtigt og metodisk du skal gå frem. Ved behov bør dyrlægen, massør, osteopath, kiropraktor, smed osv kontaktes. Du bør sikre dig at de personer du bruger til at behandle din hest er godkendte i deres fag, samt at de har et godt rygte. 2.1.1. Den godt muskulerede hest At starte med en hest der har en velmuskuleret overlinje og ingen helbredsmæssige problemer er selvfølgelig den mest ideelle situation. Denne type hest har en veludviklet hals og ryg muskulatur. Bug muskulaturen og sling musklerne er synlige og stærke. Ryggen vil være normal til lige og der vil ikke være nogle overdrevne fordybninger. Underhalsen forbliver afslappet og selv når denne muskel er i brug, hvis hesten løfter hovedet, vil den ikke bule ekstremt. Denne type hest burde ikke have nogle problemer med at begynde at strække sig og vil udvikle sig hurtigere end nedenstående typer af heste.
4 | NoBackPain | April 2019
"TRÆNING- MANUAL Del 2"
2.1.3. Brudt nakkelinje Når en hest systematisk er blevet holdt i en højere holdning uden at have overlinjens muskulatur som støtte og kontinuerligt har gået med næseryggen bag lod, så vil ligamenterne i nakken bliver over strukket. Dette vil ses som en bule/knæk i nakkens muskulatur. Dette er en seriøs fejl. Så længe ligamenterne er over strukket og “knækket” kan ses, så vil det ikke være muligt at skabe en ordentlig forbindelse mellem hesten for- og bagpart. Hestens krop er ikke i balance og hesten kan ikke samles. Der er en slags kortslutning i systemet, bevægelsen kan ikke flyde igennem hestens krop. At hele over strakte ligamenter tager meget lang tid (et år eller længere). Kontinuerligt arbejde med bløde hænder og en meget let kontakt er nødvendigt. Selv når nakken er helet vil sådan en hest, selv med en meget let kontakt, være tilbøjelig til at forbøje sig, hvis den føler arbejdet bliver anstrengende eller hvis den er stiv i sin krop. Et andet tegn på det samme problem er en hest med en overudviklet muskulatur i nakken omkring 2. og 4. Nakke hvirvel. Musklerne vil bule ud i dette område, mens resten af halsen vil være underudviklet.
Velmuskuleret hest
2.1.4. Hunter’s bump En “hunters bump” opstår som konsekvens af ridning og springning med en hest uden overlinje, der går med ryggen sænket og i en høj holdning med nakken over en længere tidsperiode. Ryggen er sunket ned og korsleddet løsriver sig. Med korrekt træning skulle denne bule langsomt forsvinde i takt med at hesten får flere ryg og bug muskler.
6 | NoBackPain | April 2019
2.1.6. Korsleds problemer Smerte og forandringer i korsleddet kan have en meget kompleks baggrund, og opstår ofte på grund af hindringer i hestens naturlige måde at bevæge sig på. Indtil årsagen til smerten er fundet og taget hånd om, vil korsleds problemerne blive ved med at komme tilbage, selv med god og forsigtig træning. Mulige årsager kan være sene skader, kastrations ar, problemer med æggestokkene, dårligt smedearbejde, forkert sadel, tætsiddende torntappe samt langvarig forkert ridning og træning. En dyrlæge og en pålidelig “body worker” (fys, kiro, mm) bør gennemgå hesten og fastslå årsagen til korsleds problemet. Og selvfølgelig bør deres mening respekteres. En hest med smerter i korsleddet bør trænes forsigtigt og i perioder kun i skridt og for hånd eller i longe. Det er meget vigtigt at disse heste strækker sig til jorden og arbejder fuldstændigt afslappet. Man skal holde øje med at ryggen er aktiveret hele vejen fra krydset til manken, før man påbegynder travarbejdet. En god “Body worker” (osteopath, kiropraktor, massør el.lign.) bør tilse hesten regelmæssigt for at holde øje med korsleddet og om det fungerer ordentligt. Og selvfølgelig skal den oprindelige årsag til korsleds problemet også tilses. 2.1.7. Problemer opstået pga dårligt tilpasset sadel. En sadel der passer til hesten er afgørende i træningen. Hvis sadlen er det mindste ukomfortabel for hesten, vil det seriøst hæmme dens udvikling. Ignorerer man problemet og fortsætter med at ride i en sadel der ikke passer hesten igennem længere tid, så vil det medfører alvorlig muskelsvind der hvor sadlen hviler på hesten. I værste tilfælde vil musklerne fuldstændig forsvinde og der vil opstå “huller”, nogle gange helt ind til knoglerne. I mildere tilfælde, hvor sadlen trykker skuldrene eller manken, vil hesten sænke ryggen. Dette vil medfører at hesten ikke kan arbejde ordentligt over ryggen og man vil ikke opleve fremskridt med træningen. Andre konsekvenser kan være ryg smerter, skader på scapula og trykninger omkring manken. En gjord der ikke passer vil også medføre spændinger hos hesten. Underviser man er det en god ide at tjekke elevens sadel inden man starter træningen. Da en sadel der ligger forkert kan gøre at undervisningen er spildt arbejde.
2.1.5. Tætsiddende torntappe/Kissing spine En hest der er blevet redet over længere tid uden at der er blevet taget højde for at styrke overlinjen, vil på et tidspunkt falde så meget sammen i ryggen at torntappene vil komme tættere på hinanden og måske begynde at røre hindanden. Dette er en meget smertefuld tilstand. Operation kan give lettelse af smerterne, men den eneste ægte og varige hjælp på denne tilstand er at få hesten til at løfte ryggen under arbejdet og hermed få den til at bruge hele overlinjen. Dette bør gøres hurtigst muligt, for i det øjeblik hesten strækker sig og træder bedre under sig selv, vil torntappene spredes fra hinanden, ryggen retter sig ud og den kroniske smerte lettes. Derfor er det med heste, med tætsiddende torntappe, vitalt at koncentrere sig om, at få hesten til at strække sig helt til jorden og efterfølgende løfte ryggen så hurtigt som muligt. Når overlinjen er styrket, skulle tilstanden langsomt forsvinde. Bemærk at vi ikke påstår at vi kan helbrede tilstanden i sin helhed, men vi kan give hesten den bedst mulige chance for genopretning og et smertefrit liv, ved at lære hesten hvordan den skal bruge sin krop korrekt.
Træningmanual Del 2
2.1.8. Bid problemer En anden vigtig del af udstyret der skal passe til hesten er biddet. Hesten kan ikke arbejde korrekt og afslappet hvis biddet ikke er passer til mundens form. Det er ikke hensigtsmæssigt at maskere et bid problem ved at stramme næsebåndet, dette vil blot forværre problemet, medføre modstand og spænding og vil ikke løse noget som helst. Et bid der ikke passer kan medføre skader på tungen, ganen, tænder og læber. Hesten skal føle sig tilpas med biddet før du kan træne den ordentligt. Enhver spænding i munden vil forhindre den rigtige kontakt på tøjlen.
Hannoveransk næsebånd
2.3. Andet udstyr Før hver eneste lektion, bør man kontrollere om udstyret er i orden og passer. Udstyr der ikke passer vil genere og måske oven i købet forhindre musklerne i deres bevægelse og i værste tilfælde medføre skader. Dårligt tilpasset udstyr vil måske ikke kun skade hesten, men kan også bringe træneren i fare.
Næsebåndet er placeret for højt og for stramt
2.3.1. Trensen Trensen skal passe ordentligt til hestens hoved. Man skal sikre sig at næsebåndet er tilpasset korrekt, to fingre under kindbenene og at det ikke er for stramt. Brug “to fingre” reglen; to fingre oven på hinanden mellem næsebåndet og næseryggen. Et hanoveransk næsebånd anbefales ikke da det nemt kan komme til at hindre vejrtrækningen. Hvis du bruger et kombineret næsebånd, skal du sikre dig at den nederste næserem også er løs nok, dog ikke så løs at den “falder” af mens du arbejder hesten. Et kombineret næsebånd bruges kun for at hesten ikke skal åbne munden meget og skal forhindre hesten i at lege for meget med tungen. Man bruger ikke dette næsebånd for fuldstændigt at forhindre denne opførsel. Hesten skal stadig have mulighed for at vise hvis den føler ubehag i munden. På den måde kan vi reagere inden det for alvor bliver et problem. Hvis hesten er ukomfortabel i munden og konstant vil åbne munden, skubbe tungen ud af munden osv., så er det nødvendigt at få hestens mund og bid kontrolleret. Et stramt næsebånd vil hindre hesten i at kunne synke og den vil begynde at skumme så meget at det kan dryppe på bringe og ben. En anden ting man skal tænke over når man vælger trense er om nakkestykket er fladt. Dette skyldes, at når vi longerer med longen over nakken (linen går igennem indvendige bidring, henover nakken og hæftes i den udvendige bedring), så er du nødt til at sikre dig at linen ikke glider ind under nakkestykket og sætter sig fast. Derfor er den bedste trense til longering, en med et fladt tyndt nakkestykke.
8 | NoBackPain | April 2019
2.2. Mental tilstand Den fysiske tilstand af hesten skal overvejes når man påbegynder træningen og ligeledes skal altså den mentale tilstand. Kun hvis hesten er afslappet, stoler på og respekterer personen der håndtere den, kan der ske fremskridt i træningen. Derfor er mental afslappethed, tillid og respekt vital. For at vinde en hests tillid og respekt, skal du være konsekvent og præcis i din håndtering, så vel som bestemt, men ikke aggressiv. Hvis hesten er meget nervøs og bekymret, så kan det tage et par år, før den begynder at slappe af i træningen. Den gennemsnitlige hest vil dog normalt hurtigt begynde at slappe med denne træning. Den lange og dybe form har en afslappende effekt på hesten og opbygger både tillid og selvtillid hos hesten.
10 | NoBackPain | April 2019
2.3.2. Biddet Biddet skal placeres således at det ikke laver kraftige rynker i hestens mundvige. Samtidig skal det placeres så højt at det ikke generer de forreste tænder. Biddet i sig selv skal passe til hesten. Du skal overveje tungens størrelse og højden på ganen. Oversensitivitet i munden kan findes både på tungen, ganen, læberne og laderne. Når biddet tilpasses skal alle disse følsomme områder tages med i overvejelserne og et passende bid, der tager højde for dette bør vælges. Et næsebånd må aldrig bruges til at maskere at hesten føler sig ukomfortabel pga et forkert bid. Problemet skal løses ved at man sørger for at biddet passer og er tilpasset korrekt og ikke via næsebåndet. Biddet må ikke være for smalt eller for bredt til hestens mund. Et bid der er for bredt vil flytte sig for meget i hestens mund, mens et bid der er for smalt kan nive hesten i mundvigende. De fleste heste vil fungere fint med et almindeligt tre delt bid med løse bidringe. Dog skal det siges at nogle heste har en mund hvor det tre delte bid ikke altid vil være passende. Når hestens overlinje bliver stærkere vil mange bid problemer ofte aftage. Det vil sige at jo bedre hesten kan bære sig selv, des mindre betydning har biddet og en hest der tidligere har været urolig på et tre delt bid, vil senere acceptere det fuldstændigt. Heste der har haft kraftige skader i munden pga af tidligere bid tilpasning eller forkert træning, kan være nødt til at blive trænet bidløst. Det anbefales da at bruge en simpel side pull, men husk at en hård hånd kan lave alvorlig skade på hestens hoved med sådan en trense. Art2Ride anbefaler ikke bidløse trenser, men anerkender at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt pga tidligere skader i hestens mund. 2.3.3. Tøjlerne Tøjlerne skal være så lange at hesten kan strække sig hele vejen til jorden. For korte tøjler vil hindre hesten i at udvikle sin overlinje. Det kan også medføre at rytteren læner sig frem og dermed påvirkes balancen. Den nemmeste måde at finde den korrekte tøjlelængde på er ved at forlænge de eksisterende tøjler (med sporeremme eller næserem). Mål tøjlerne når den rigtige længde er fundet og bestil derefter nogle tøjler i den rette længde fra en rideudstyrs forretning eller hos en sadelmager. En ide om hvor lange dine tøjle bør være er at tage din hests højde og ligge ca 15 cm til og fordoble dette for at få den totale længde på tøjlerne (f.eks højde på hest 155 cm +15 cm = 170 cm x 2 = 340 cm tøjle). Men den bedste måde at finde tøjlelængden på er ved at prøve sig frem, for så ved du det med sikkerhed. 2.3.4. Sadlen Sadel tilpasningen er absolut afgørende for om hesten kan arbejde korrekt over ryggen. Man skal huske på at når hesten udvikler sin overlinje, så kan sadlen hurtigt komme til at ligge dårligt. De fleste tilpasnings problemer der kan opstå fordi hesten igennem korrekt træning udvikler sin overlinje, er at ryggen bliver mere lige, skuldrene bliver bredere og manken kommer højere op. Hvis disse forandringer i hestens muskulatur ignoreres, vil hesten begynde at modsætte sig og fremskridtene i træningen vil aftage. Hesten vil blive øm og hvis problemet stadig ignoreres kan det medføre skader. Det anbefales at man lærer sig selv noget om sadeltilpasning, i hvert fald således at man kan tjekke om ens egen sadel ligger korrekt på hesten. På den måde kan man se hvor problemet er og man kan indformere sadelmageren. Art2Ride er tilhænger af sadler der kan justeres ikke kun i kopjerns vinklen men også i bredden. Sadelmærket der forbindes med Art2Ride er australske Peter Horobin Saddlery Sadeltilpassere fra PHS findes nu over hele verden.
for meget skum
Schleese
Kriemhild Morgenroth
12 | NoBackPain | April 2019
Det anbefales at se videoerne fra Schleese, Karen Losbauch og Kriemhild Morgenroth
Den korrekte brug af chambon er vist her
2.3.5. Longerings hjælpemidler De eneste longerings hjælpemidler man bruger indenfor Art2Ride er chambon og indspændingstøjler. Chambon bruges til heste der er vant til at gå med sænket ryg og hovedet højt og har gjort det i lang tid og derfor har svært ved at lære, at gå på en anden måde. Den korrekte brug af chambon er vist her Den skal være så stram at den forhindrer hesten i at tage hovedet højt op, men ikke så stram at hesten ikke kan afbalancere sig selv hvis den snubler. Chambonen må altså ikke strammes så meget at hesten ikke kan løfte sit hoved over manke højde. Principielt er en chambon et hjælpemiddel man bruger i forbindelse med longering. Den kan dog også bruges under ridning på banen. Den bør aldrig bruges når man rider ud eller i forbindelse med springning, eller hvis man rider på en ujævn overflade. Når hesten strækker sig helt til jorden med en chambon på, så vil rebene fra chambonen komme meget tæt på hestens ben. Man kan undgå dette ved at spænde en rem omkring hestens hals og remmene på chambonen og hæfte den til longe gjorden eller D-ringene på sadlen. Man skal dog sikre sig at chambonen kan flytte sig uhindret under denne rem. Hvis du vælger at ride med chambon anbefales det at have den lidt løsere i forhold til når du longerer. Dette er for at sikre sig at hesten kan afbalancere sig selv hvis den snubler. Hvis man bruger indspændingstøjler, skal disse tilpasses således at hesten kan søge kontakten uhindret. De fleste indspændingstøjler er for korte, så man skal være opmærksom på om de er lange nok og ellers må man forlænge dem. Indspændingstøjler bør ikke bruges til heste som har en “brudt” nakkelinje og som nemt begynder at gå bag lod. I sådanne tilfælde vil indspændingstøjlerne automatisk få hesten til at forbøje sig, selv når de er løse. Indspændingstøjlernes funktion er ikke kun til at forhindre hesten i at løfte hovedet, men også for at give hesten en mulighed for at søge kontakten når den strækker sig, samt at sørge for at der er en udvendig tøjle under longeringen. Indspændingstøjlerne skal justeres således at hesten kan strække sig efter kontakten. I starten kan det være nødvendigt at have dem lidt kortere, hvis hesten endnu ikke strækker sig særligt meget. Når hesten begynder at strække sig efter denne kontakt, kan man forlænge dem for at tilskynde hesten til at strække sig yderligere. Indspændingstøjlerne skal dog heller ikke spændes for løst, så vil de bare slaske og vil ingen effekt have. Din guide bør være at hesten har mulighed for at tage kontakt med dem. Når din hest har en stærk overlinje, så kan man bruge indspændingstøjlerne til at bringe hesten i en højere holdning. I nogle tilfælde kan chambon og indspændingstøjler bruges samtidig, hvis hesten har brug for støtten fra begge dele.
Karen Losbauch
Den korrekte brug af indspændingstøjlerne er forklaret her
2.3.6. Pisken En pisk af en passende længde bør bruges. Ved arbejde for hånd bør pisken kunne nå hestens lår. Er pisken for lang bliver arbejdet for hånd besværligt og er den for kort kan du ikke nå. Pisken skal være så tynd at du kan håndtere både den og tøjlen med din udvendige hånd. Longeringspisken bør være så lang som muligt. En letvægts pisk er at foretrække, så du ikke bliver træt i arm og hånd, og dine piske signaler dermed bliver forringet. Det er en god ide at investere i en pisk i en god kvalitet, letvægts som ligger godt i hånden og hvor det er muligt at udskifte snerten. Med denne træning kommer du til at longere en hel del og longering med en pisk der er for tung, for kort eller besværlig vil hæmme din lektion. Du kan træne dig selv i at bruge pisken præcist med et ikke heste relateret objekt, for at træne dig selv i at ramme præcist det punkt du ønsker. 2.3.7. Sporer Sporer er et avanceret værktøj til brug i træningen. Før du begynder at bruge sporer, skal dit sæde og dine ben være stabile. Du bør kunne bruge spore hjælpen uafhængigt af resten af benet. Dette betyder at du skal kunne kontrollere spore hjælpen uden at bruge resten af schenklen. Meningen med sporer er at kunne bede hesten om at bruge sine bug muskler mere og på den måde få hesten til at træde bedre under. Sporerne bruges først når hesten har så meget overlinje at den kan arbejde i arbejdsholdning og samling. Sporer bør ikke bruges for at få en doven hest til at gå mere frem. Her er en video til hvordan du bruger schenklen, samt sporerne
2.4. Smed Selv en hest med virkelig god hov kvalitet, god benstilling og perfekt beskæring, vil få problemer med hårdere træning på en grus bane, hvis den ikke er skoet. Art2Ride anbefaler ikke at heste trænes uden sko. Nogle heste vil fungere fint i starten på blød bund eller græs. Som hesten avancerer i træningen og udvikler sine muskler, bør man have et vågent øje til hovene og hestens komfort. Et hvilket som helst tegn på at hesten tager kortere skridt eller bliver øm tået, bør tages seriøst og skoning bør overvejes for hestens skyld. 2.5. Sikkerhedsproblemer på banen Du skal sørge for at banen du træner på er sikker. Ingen forhindringer på banen, pånær dem du bruger (f.eks. bomme). Overfladen bør være velegnet til heste, altså ikke for hård og slibende eller for dyb og blød. Optimalt bør du have et aflukket område at arbejde i, i tilfælde af noget uventet sker og du mister kontrollen over hesten. Tytti Vanhala Hjemmeside vanhalytixhorsetraining
14 | NoBackPain | April 2019
16 | NoBackPain | April 2019
Områderne med spænding eller dysfunktion viser sig som øgede/skarpere kurve på rygsøjlen og også som områder med reduceret mellemrum mellem linjerne. Dette virker som en tragt der fører energien ud til små områder i kroppen. Disse illustrationer viser hvordan bevægelsen bliver komprimeret gennem manken, halsen og nakken.
"SER DU HVAD JEG SER?"
Karli Starman Age 33 Edmonton, Alberta, Canada karlistarman@shaw.ca www.eqequinetherapy.ca Jeg er heste kropsbehandler, bosat i Edmonton, Alberta, Canada. Jeg begyndte min uddannelse gennem BCCET og Equinology i 2009. Siden den tid har jeg fortsat uddannet mig indenfor kropsbehandling, massage, udstrækning, saddeltilpasning, aromatherapi, energi, akupressur og biomekanik. I 2014 fandt jeg Art2Ride og er nu Associate træner. Jeg har to heste, en yngre hoppe og en ældre vallak, som jeg træner udfra Art2Rides principper. I mine øjne er et tillidsfuldt forhold mellem hest og menneske grundlaget for at en biomekanisk sund ridning og trænings form er mulig. Mit mål er at opnå den selvbevidsthed, der kommer når hesten reflekterer vores underbevidste jeg. Det er min passion at bruge denne viden i mit private liv, såvel som at undervise andre i at opnå denne selvforståelse, dybe medfølelse og hjertevarme. Art2Ride har været en stor del af min rejse, sammen med andre fantastiske trænere. Hvis du vil mere kan du finde mig på @eqequinetherapy & @eqequineart på Facebook @eqequinetherapy & @eqequineart på Instagram @eqequinetherapy & @eqequineart på Youtube Karli Starman
Illustration 2: Her ses linjen der afspejler rygsøjlen.
Illustration 1: En anatomisk heste model der viser linjerne der afspejler rygsøjlen.
Ser du hvad jeg ser? Et koncentreret kig på hvad det er vi skal holde øje med når vi ser heste bevæge sig, inklusiv en diskussion omkring spinal dynamics for at fremhæve korrekt og forkert bevægelse hos hesten. Ser du hvad jeg ser? Hvad vi bliver nødt til at se på, når vi ser en hest i bevægelse. For nyligt tog jeg mig selv i at sidde og se på dressur billeder på nettet. Jeg undrede mig over, de nogle gange, ekstreme forskelle der kan ses på forskellige heste, ryttere, trænere og nogle gange selv på tids perioder. Jeg begyndte at lege lidt med nogle af billederne, markerede specille ting og tegnede linjer fra fronten til bagparten for at se balancen. Min sidste konfiguration var at trække en linje der markerede overlinjen og så kopiere denne linje og placere den langs underlinjen. Jeg fandt denne konfiguration speciel fordi, ikke alene bliver det muligt at se formen på rygraden, men når denne linje kopieres og placeres langs hestens underlinje, bliver det muligt at se hvordan rygradens form påvirker energi flowet igennem hestens krop. Det giver en klar visuel reference hvor den energiske bæring er i kroppen. Det viser også hvordan ryggens bevægelse regulerer bevægelsen af benene: benenes måde at bevæge sig på er en følge af ryggen. Læg mærke til den sorte og hvide linje, der sammenligner længden på forbenene's og bagbenene's skridt på illustrationerne.
18 | NoBackPain | April 2019
Illustration 3: I dette eksempel, hvad ser du da angående linjerne der representerer rygsøjlen? Er kurverne kraftigt understregede i halsen, bliver kanalen imellem linjerne smallere i nogen af områderne? Heste der er på forparten viser sig udfra graden af den vandrette variation i hovedgrenen af linjen tegnet fra lænden (ca 10-15 cm fra det højeste punkt på bagparten (SI) Til basen af halsen (C5)). Nærmer det sig vandret eller "går det ned ad bakke"? Vil det ændre linjen hvis hestens hoved løftes? Tip - Uanset om hoved og halsen løftes, så vil det ikke rette op på linjen (rygsøjlen) der peger mod jorden. Hvad ser du ud over dette? Er næseryggen foran lod? Hvad betyder dette for halsens holdning - er kurven på overlinjen mere åben pga dette? Hvad med skridt længden? En skridtlængde der er ens imellem for og bagben ønskes set på en hest der arbejder korrekt.
Ser du hvad jeg ser?
Illustration 4: Et eksempel der viser en hest i god balance - Alle fire hove hove bærer en meget mere ligelig fordeling af vægten. Dette kan ses ved den næsten perfekte vandrette linje der er omtalt i illustration 3 (Linjen trukket fra centeret af lænden til basen af halsen). Hvad ligger du mærke til omkring mellemrummet imellem linjerne (Specielt i hals regionen)? Sammenlignet med de første eksempler, viser denne hest og rytter mere længde i halsen og man kan se mere mellemrum imellem linjerne i hals regionen og mindre kurve. Hvordan er denne halsholdning opnået? Er det et resultat af at lade energien komme fra bagparten? (Note: Kan du se hvordan denne energi/bevægelse har behov for at komme op igennem Skuldrene/manken og ud igennem halsen til nakken uden at blive holdt tilbage af hånden?) Hvad gør denne korrekte brug af rygsøjlen for benenes måde at bevæge sig på? Er skridt længden ens nu?
Illustration 5: Et moderne eksempel der viser et lignende (dog ikke så vel afbalanceret holdning som illustration 4) med kompression i halsen. Hvad ligger du mærke til angående nakken? Hvad ser du i forhold til hovedets holdning? Er næseryggen foran lod? Ser du en forhøjet kurve specielt i den øverste del af halsen? Hvad gør dette ved afstanden imellem de to linjer i hals regionen? Hvordan ser det ud ifht det forrige eksempel? Hvad ligger du mærke til ved hovedgrenen af linjen? Er den vandret eller tipper den nedad. Hvad ser du omkring sammenligningen af for og bagbens skridtlængden? Hvad kan du se på underlinjen af kroppen? Er bugmusklen spændt? Eller hænger maven (hænger maven lavt bagved gjorden)? Hvad med maven i de to forrige eksempler?
Nogle gange er der så mange ting der påvirker vores mening når vi ser en hest og rytter at vi ender med at stole på det spektakulære i stedet for grundstoffet. Det spektakulære kan tilskrives mange ting - så som atmosfæren under konkurrencen, andres meninger, spændinger i hestens krop - og kan give en falsk følelse af at det vi ser er ønskeligt. Ved at tage et øjeblik og se igennem det spektakulære, så begynder vi at se igennem det ydre og kan da beslutte om det vi ser er godt for hesten. Ved at kigge på rygsøjlen er det muligt at relatere det ydre med det indre af hesten og begynde at genkende sund positur. Heste der bliver komprimeret og indsnævret kan ikke have det godt mentalt og fysisk. F.eks heste der konstant arbejdes med hoved og hals holdt i en bestemt holdning, kan sammenlignes med at vi prøver at løbe med hovedet bundet til skuldrene og armene bevægelses begrænset, sådan at vi ikke længere har mulighed for at balancere os selv. Så snart vi erkender dette, kan vi se igennem det spektakulære og genkende den sunde positur hos hesten som vil hjælpe vores heste til en sund og lang karriere. Dynamikken (eller positionen) af rygsøjlen dikterer bevægelsen du vil se i hestens ben. Det er derfor et synkront diagonalt benpar i trav er essentielt for god dressur (eller enhver form for ridning) ikke på grund af det æstetiske, men pga hvad det gør for hesten. Det samme gør sig gældende for en matchende skridtlængde, også dette repræsenterer funktionen i overlinjen. Disse illustrationer viser hvor meget en forkortet og sammenholdt hals ødelægger bølgen af energi der kommer bagfra og ikke kan føres igennem kroppen. Dette resulterer i en smal tragt af energi som ofte opretholdes gennem en restriktiv hånd. Disse illustrationer er en synlig reference til hvorfor en lang, løftet hals, der stækker sig ud af kroppen, med hovedet foran lod er et af grund principperne indenfor korrekt bio mekanik og korrekt dressur. Et andet overset område er fremhævet. Det er underlinjen/bugmuskulaturen og det er lige så (eller mere) vigtigt end overlinjens muskler i forbindelse med korrekt positur. Når ryggen sænkes, vil maven hænge og giver dermed ingen støtte til at løfte ryggen. Dette kan ses i illustrationerne, når maven hænger under den underste linje. (Tip: se illustration 7)
20 | NoBackPain | April 2019
Illustration 7: Selvom dette kun viser et øjeblik i tid, er dette eksempel meget ukorrekt: tippet bækken, hængende mave, ryggen hænger, knækket nakke linje og hovedet bag lod. Hvad ser du angående dette? Handler det om benene eller hovedets holdning alene? Eller skyldes det at ryggen bruges forkert? Se det overdrevne knæk i linjerne og området med formindsket plads imellem linjerne. Er denne hest på forparten? Sammenlign dette eksempel med det fjerde illustration. Kan du se hvor meget ryggen er sænket og hvordan dette får maven til at hænge, selvom hoved, hals og knæ er løftede.
22 | NoBackPain | April 2019
Illustration 6: En hest bliver holdt sammen af rytterens hænder - se hvordan det øjeblikkeligt medfører en stram skulder, manke og låst underhals (cervical spine). Hvad ser du angående hvordan linjerne øges i kurven og kommer tættere på hinanden? Da denne energi stoppes af hånden, tvinges energien nedad mod jorden igennem forparten: Den spændte rygsøjle medfører et ukorrekt bevægelses mønster i benene, i dette tilfælde et overstrukket forben (hoven vipper op). Hvad ser du i dette tilfælde angående hovedlinjen? Hvor tæt på vandret er den? Hvad gør dette ved kroppens balance? Ville du sige at denne hest er på forparten, selvom hoved og hals er løftet? Hvordan viser dette sig på skridtlængden, forbenenes vs bagbenenes skridtlængde?
24 | NoBackPain | April 2019
by karlistarman E.S.T. E.E.B.W
Illustration 8: En hest og rytter viser strækket i starten af træningen. Rygsøjle kurven er åben og begrænsninger i kroppen løsnes over tid. Der løsnes op for spændinger og der arbejdes på rytme og afslappethed. Hesten er tydeligt på forparten på dette trin i træningen, men dette er ikke det færdige produkt. Derudover kan hesten træde igennem når den går i denne holdning (i modsætning til hestene hvor ryggen bliver sammenpresset og er i spænding) - Svinget er med til at udvikle rytmen. Når hesten udvikler musklerne der bruges når hesten bruger sig selv korrekt, da vil energien der skabes fra bagbenene kunne flyde igennem hele hestens overlinje. Denne holdning/positur er basis for al sund ridning. Ved at studere eksemplerne (og alle heste du ser) vil du begynde at se noget nyt og spændende! Det er min overbevisning at hestene altid er de bedste lærere: Hvis du er stille og lytter, så vil hesten fortælle dig om de er i balance med det du gør, både i krop og sjæl. Mange hilsner, Karli References: Bennett, D. Principles of Conformation Analysis Volume I, II, III. Boulder CO: 1988. Pattillo, D. Equinology Course Manual 100,200. CA: 1995. I have not heavily cited this article, as much of my learning has come from the following masters/teachers in person or online as often happens in the horse industry. Please check them out for a great wealth of information: Kerry Ridgeway, Will Faeber, Manolo Mendez, Dave Collins, and Equinology. *The images included in this article are used within the limits of ‘Fair use’ which “is the right to use portions of copyrighted materials without permission for purposes of education, commentary, or parody.” and are in NO way criticism of any of the horse or riders pictured. Additionally all rider features and logos or other markings have been removed to the best of my ability.
CHARLOTTE RAVNBO HESTEFYSIOTERAPEUT
26 | NoBackPain | April 2019
Rytterens påvirkning af hesten Som rytter er det vigtig at være klar over, at ens egne fysiske problemer og udfordringer, påvirker hesten på godt og ondt. Det at vi sætter os i sadlen og rider hesten, selvom vi måske har ondt i ryggen og har svært ved at bevæge os fx til den ene side, vil få betydning for hestens måde at bevæge sig på. Mange ryttere tænker ikke over, at hvis de er faldet af hesten, er det vigtig at de bliver undersøgt og behandlet af enten osteopat, fysioterapeut eller kiropraktor. Det er de færreste ryttere, der falder af hesten uden at slå sig også, selvom de måske ”bare” glider af hesten og ikke bliver decideret smidt af. Når man falder af hesten og fx falder ned på den ene skulder eller hofte, gør det ondt de efterfølgende dage. Der kommer måske et blåt mærke eller en blodansamling (hæmatom). Smerter er pr definition, tegn på vævsskade. Det vil sige, at kroppen med sine smertesignaler, prøver at få os til at forstå, at vi skal holde det pågældende område i ro. Hvis vi alligevel sætter os op på hesten, selvom vi har smerter, kompenserer vi for de smerter og evt. bevægeindskrænkninger, vi har i det pågældende område. Det vil sige, at hvis vi fx har slået vores venstre hofte og SI-led (bækkenled,) så bevæger vi os ikke så meget i det pågældende led. Ofte vil vi faktisk have tendens til at hænge lidt til højre for at komme væk fra smerten i venstre side eller sagt på en anden på, vi lægger mere vægt i højre sædeknude. Idet vi lægger mere vægt i højre side af sadlen/sædet vil vi have tendens til at rotere/dreje vores overkrop til modsatte side (venstre) så vi ikke føler, at vi falder af (pga. den øgede vægt i højre side af sædet). Øjnene vil altid gerne se vandret og ligeud, så for at opnår det, vil vi dreje ansigtet til højre. Så nu sidder vi for alvor skævt på hesten. Mange ryttere, der sidder som beskrevet, vil af deres underviser få at vide, at de skal have højre skulder tilbage. Det vil dog ikke hjælpe ret meget, da rytteren har mere vægt i højre stigbøjle og derfor ikke sidder lige over hesten. Løsningen er, at få rytteren til at sidde lige over hesten, ved at få rettet bækkenet ind til venstre, så overkroppen kan drejes tilbage til højre og ansigtet til venstre. Men igen, det vil være svært for rytteren pga. smerter i venstre side af bækkenet, specielt hvis det er få dage efter faldet fra hesten. Som tiden går og smerterne i bækkenet forsvinder, bliver denne opstilling til en dårlig vane for rytteren. Jo længere tid der går, inden opstillingen bliver rettet, jo sværere er det at rette. Hesten mærker, at rytteren ikke sidder lige i sadlen og på grund af den skæve vægtfordeling, vil hesten begynde at trække ind mod midten, når man rider på højre volte. På venstre volte, vil hesten være meget svær at ride, idet rytteren har vægten til højre i sadlen. Disse skæve belastninger påvirker hesten i negativ retning, således at hesten kompenserer i sin egen krop. I løbet af forholdsvis kort tid vil hesten have uens og meget spændt muskulatur, hvis man sammenligner venstre og højre side af dens krop. Det er dog ikke kun hestens muskulatur, der bliver påvirket at rytterens skæve vægt, men også rygsøjlens led og hestens ben, kan tage skade. Så husk selv at blive behandlet, hvis du går med smerter eller er faldet af hesten. Det er ikke kun dig selv det går ud over, men også din hest.
Her er billedet taget længere fra, men opstillingen er den samme. Det bliver dog tydeligere at rytteren sidder med strakt højre ben
Rytterens bækken er roteret mod venstre, så højre ben virker længere og er mere strakt end venstre. Overkroppen er roteret mod venstre og hovedet er roteret lidt mod højre. Højre skulder er trukket lidt op i fth venstre.
"RYTTERENS PÅVIRKNING AF HESTEN"
Rytterens påvirkning af hesten
Udspænding af inderlåret. Hvis disse muskler er stramme, vil rytteren have tendens til at trække benet op, hvilket resultere i at bøjlen tabes
28 | NoBackPain | April 2019
Peter Horobin's Stride Free sadelbom adskiller sig væsentligt fra alle andre sadelbomme. Ud fra Peter Horobin's ingående kendskab til hesten og dens behov for en uhindret og fri bevægelse af skulderen samt den ensartede fordeling af rytterens vægt, opstod ideen til Stride Free sadelbommen. Ved hver sadeltilpasning lægger jeg mærke til, hvor tydeligt hestene viser os, at de kan bevæge sig uhindret og smertefrit med PH-sadler. Ord kan ikke beskrive denne forvandling. Vil du opleve friheden med en PH Sadel? Så kontakt mig
Korrektion af rytterens bækken
Udspænding af hasemuskler (baglår)
Peter Horobin Kitzbuhel
30 | NoBackPain | April 2019
"RYTTEREN"
Jeg vil i denne artikel tale om hvad vi som ryttere skal tænke over når vi sætter os op på hesten. Hvordan forbedrer vi vores opstilling og hvad kan årsagen være, når vi synes det er svært at sidde korrekt. Efter min mening kan man ikke tale om rytteren uden også at se på hesten og sadlen. Så lad os starte med sadlen. Sadlen Hesten kommer aldrig til at kunne bruge sig selv korrekt hvis sadlen generer den, og rytteren vil ikke kunne sidde korrekt, hvis sadlen ikke ligger i balance eller hvis sadlen ikke passer til rytteren. En sadel der passer både hest og rytter godt, vil gøre alting meget nemmere. Sadlen generelt Sadlens sæde skal have en størrelse der passer til rytteren. Hvis sædet er for lille til rytterens størrelse, så vil rytteren nemt komme til at ligge pres på bagsvidslen, hvilket vil medføre et stort pres på hestens lænd. Om sædet skal være dybt eller fladt er en smagssag. Et dybt sæde kan give en større stabilitet, man skal dog passe på at det ikke bliver så dybt at man bliver “låst” fast. Sadelklapperne skal have en længde der passer til rytterens ben. En forkert længde kan f.eks. medføre at ridestøvlen rammer underkanten af sadelklappen, hvilket er enormt forstyrende for rytteren. Hvor stor en knæstøtte man ønsker og føler sig tilpas med er meget individuel. Mange vælger en stor knæstøtte, da det lige umiddelbart kan føles behageligt og som en god hjælp. Store knæstøtter kan dog medføre at vi kommer til at spænde uhensigtsmæssigt og kan i nogle tilfælde komme til at skubbe rytteren for langt tilbage i sadlen.
Endnu en Peter Horobin Kitzbuhel
Sadlens balance En sadel der ikke ligger i balance, vil gøre det svært for både hest og rytter at arbejde korrekt. Ligger sadlen i bagvægt, vil der komme meget pres på hestens lænd. Hesten får svært ved at træde ind under sig selv og løfte ryggen. Rytteren bliver nødt til at læne sig frem for at prøve at holde balancen. Tipper sadlen frem vil der komme pres på hestens muskulatur rund om manken. Hestens skuldre kan ikke rotere frit hvilket kan medføre at hesten går kort med forbenene. Rytteren kommer nemt til at sidde med benene for langt tilbage og bliver nødt til at svaje i ryggen for at kunne holde balancen. Dette kan medføre smerter i rytterens lænd. Hvis sadlen glider til den ene side kan det skyldes flere ting. Det kan selvfølgelig være rytteren der er skæv, men ofte er det hestens skuldre eller trapezius muskulaturen der ikke er ens i begge sider. Dette skal sadelmageren rette i stopningen og IKKE i bommen eller man skal bruge shims. Får man målt hestens ryg i forbindelse med en sadeltilpasning vil man ofte se at ens hest ikke er fuldstændig symmetrisk. En korrekt grundtræning skulle gerne udligne disse forskelle, men det tager tid. Hvis sadlen er for smal til at hestens skuldre kan rotere uhindret tilbage, så kan dette også medføre at sadlen kommer til at ligge skævt. Specielt hvis den ene skulder er en smule større end den anden. Hesten vil i dette tilfælde ganske enkelt skubbe til sadlen med skuldrene hver eneste gang skuldrene roterer tilbage. Hvis sadlen skubbes skævt vil rytteren også komme til at sidde skævt. Har man problemer med ovennævnte ting, så skal man få en sadelmager ud. Hvis sadlen bliver justeret jævnligt og det kun er små justeringer der er behov for, så kan man bruge shims, mens man venter på sadelmageren. Sadlen er altså utrolig vigtig for både hest og rytter. Hesten kan ændre muskulatur i løbet af få måneder og dermed ændres sadlens balance. Det er en stor fordel hvis man har en sadel der kan justeres mange gange og især en sadel der kan ændres så den til stadighed kan give plads til hestens skuldre.
Rytteren
De tre første punkter i træningsskalaen - Rytme, løsgjorthed/afslappethed og kontakt - er det der skal til for at få hesten til at arbejde over ryggen. Hesten skal have lært at gøre dette uden en rytter på ryggen og først når den kan dette begynder vi at ride den. Kontakten på biddet lærer hesten via arbejdet for hånd og/eller ved at strække sig efter kontakten på nogle lange indspændingstøjlerne under longeringen. Når vi sætter os op på hesten, så siger det næsten sig selv at vi ikke kan opnå ovennævnte hvis vi klemmer med benene og holder fast i tøjlerne. Hesten vil få meget svært ved at bevare rytmen og den vil aldrig arbejde afslappet på denne måde. Den vil heller ikke kunne søge kontakten på tøjlen. Det vil derimod være rytteren der tager kontakten på tøjlen. Hesten bliver nu tvunget ind i en specifik holdning. Bliver hesten redet på denne måde, så vil den altså aldrig komme til at arbejde over ryggen. Det er ærgerligt, for de fleste problemer der er til at starte med skyldes blot hestens naturlige skævheder og svagheder.
32 | NoBackPain | April 2019
Hesten De problemer vi føler vi har når vi rider, kan skyldes vores egne skævheder, men det kan også skyldes hestens skævheder. Har man meget svært ved at sidde korrekt, så kan det også skyldes at hesten ganske enkelt ikke er parat til, at der sidder en rytter på den. Det har altid irriteret mig at man taler så meget om hvordan rytteren sidder og hvad rytteren skal gøre for at sidde mere korrekt, når årsagen til problemerne ofte skal findes i at hesten ikke er blevet ordentligt forberedt til at bære en rytter. Resultatet af dette er at vi idag ser ryttere der poserer i en mere eller mindre anspændt holdning, på heste der er ude af takt, med ryggen hængende og ofte med næseryggen bag lod. Det er dette scenarie vi ser til dressurstævner, selv på højeste niveau. Nogen vil måske tænke “jamen mange af disse ryttere sidder rigtig flot, hvordan kan det lade sig gøre?” Rytterne kan sidde på denne måde fordi de holder deres balance ved at have et godt fast greb på tøjlerne samtidig med at de klemmer sig fast med benene. Denne måde at sidde på, kan ganske enkelt ikke lade sig gøre hvis man vil træne ud fra Art2Rides principper eller sagt på en anden måde - det kan ikke lade sig gøre hvis du vil have din hest til at arbejde korrekt over ryggen. Og hvorfor kan man så ikke det? Træningsskalaen Lad os tage et kig på træningsskalaen, det kan forklare en del.
Amaze har eller havde tætsiddende torntappe, en nerve/muskel skade i venstre skulder samt en lille led forandring i venstre has. Hun bliver altid opvarmet fra jorden af inden ridning.
Heste bruger sig ofte skævt Næsten alle heste bruger sig skævt. De har typisk et stærkt og et svagt bagben. Ganske ligesom de fleste af os mennesker har nemmere ved at bruge den ene hånd frem for den anden. Denne skævhed kan af og til medføre at rytteren skubbes til den ene side. Eller hesten er sværere at sidde på, på den ene volte frem for den anden. Dette problem kan man ikke korrigere ved at sidde på en bestemt måde. Der er ingen anden vej end at sørge for at hesten får en ordentlig grunduddannelse. Tager vi endnu et kig på træningsskalaen vil man se at ligeudretning er det næstsidste trin inden samling. Før vi når her til, skal hesten have lært at arbejde over ryggen (de tre første trin), jo stærkere hesten bliver via dette arbejde, des mere vægt vil den begynde at tage på bagparten, og vi er nu nået til bæring på træningsskalaen. Når hesten bliver yderligere styrket begynder den at kunne skubbe og bære ligeligt med begge bagben, og vi har nu en hest der kan arbejde i ligeudretning. Ligeudretning har ikke noget at gøre med om hesten er lige i halsen. Det er motoren det handler om. Grunden til at jeg nævner dette er at mange undrer sig over at deres heste ikke bruger sig ens på begge volter, men det er der altså intet unaturligt i. Vi er et godt stykke fremme i hestens uddannelse før den vil kunne bruge sig selv helt lige. Og indtil da, vil vi kunne fornemme forskelle fra den ene side til den anden. Mange Art2Ride ryttere træner heste der har været redet forkert, heste der har haft skader, heste med tætsiddende torntappe, heste uden nogen form for overlinje osv. Mange af disse heste har brugt sig selv forkert og skævt i årevis. Det vil kræve tid og meget arbejde fra jorden af, før det vil føles nemt at sidde på disse heste. Det er klart at det vil være nemmere for rytteren at sidde lige, når hesten også bruger sin krop lige. Rider man en hest der skubber dig og måske også sadlen til den ene side, så bliver man nødt til at bruge en masse tid på at træne hesten fra jorden af. Når man rider skal man være opmærksom på om sadlen pludselig er gledet til siden. Er den det er der intet andet at gøre end at stige af og rette den. Har man trænet hesten en del fra jorden af, så vil man oftest kunne skridte hesten uden at der bliver problemer med at man falder til den ene side. Oftest kommer problemerne når man begynder at trave eller galopere. Man bliver da nødt til at holde disse sekvenser forholdsvis korte. Føles hesten meget skæv, så vil man ofte også have problemer med at få hesten til at strække sig rigtig dybt. I dette tilfælde skal man få en kiropraktor eller en osteopath til at gennemgå hesten. Da den højst sandsynligt har en låsning et eller andet sted i kroppen. Det er ikke nok at bruge en massør. Er man i tvivl om det er hesten eller en selv der er skæv, så kan man prøve at ride en anden hest eller få en anden rytter til at ride ens egen hest. Det er klart at jo flere heste du rider, des mere bevidst bliver du omkring dine egne fejl og mangler.
Hesten arbejder ikke over ryggen En hest der ikke arbejder over ryggen vil ofte miste takten, skyde skulderen, søger ikke kontakten på biddet, stiller sig ud af volten, forbøjer sig ind i volten, mister koncentrationen, bliver “dovne”, begynder at ile, er ustabile fortil osv. osv. Alle disse ting mærkes lige med det samme i ens egen krop og det bliver svært at sidde korrekt og afslappet. Selvom hesten er trænet korrekt, så vil man momentvis opleve disse ting. I begyndelsen vil man nok opleve det ofte, men med tiden vil det blive mindre og mindre. Uanset hvad, så gælder det om hurtigst muligt at få hesten til at arbejde over ryggen igen. Hvis man f.eks forsøger at ride hesten i arbejdsholdning og man pludselig får problemer, så skal man straks lade hesten strække sig, således at man igen får den til at arbejde over ryggen. Det kan også være at man får problemer i trav og kan man ikke få hesten til at arbejde over ryggen igen, mens man traver, så må man gå tilbage til skridt arbejdet. Man kan også komme ud for at selv om hesten strækker sig dybt, så gør den alligevel nogle af de ovennævnte ting. I dette tilfælde arbejder hesten altså heller ikke helt korrekt over ryggen. Det man mangler i dette tilfælde er at få hesten til at træde under tyngdepunktet.
Brug hverdagen Skævheder, dårlig holdning og uvaner skal ikke rettes når vi rider. Den måde du sidder på, går og står på i dagligdagen vil følge dig op på hesten. Så brug hverdagen til at rette på dig selv. Gå i en rank holdning med hovedet løftet. Hold øje med at du ikke falder sammen i ryggen når du sidder. Læg nærke til om du altid sidder med det samme ben krydset over det andet eller om du altid hviler på det samme ben osv.
34 | NoBackPain | April 2019
Rytteren Som rytter kan vi ikke tillade os, kun at tænke på os selv. Vi skal have et samarbejde med hesten. Uanset hvor meget vi arbejder på vores egen opstilling, så kan vi ikke gøre dette uden også at koncentrere os om hesten. Det er det der gør ridning så svært for mange, vi skal nemlig evne at kontrollere både vores egen og hestens krop. Kun når både hest og rytter arbejder optimalt sammen, vil det se smukt og let ud.
Hesten skal arbejde over ryggen Vi skal have hesten til at arbejde over ryggen, det meste af tiden. For når hesten ikke arbejder over ryggen, så fungerer dens “fjedersystem” ikke og der kommer dermed en uønsket belastning på dens led og sener. Denne mangel på fjedersystem vil også påvirke rytterens krop negativt, specielt ryg og nakke. Nogle ryttere afbøder dette ved at nikke med hovedet, ride med en konstant antrukket lænd, sidder meget tilbagelænet i trav osv.
Bliv rettet Det er klart, at hvis man har en låsning et eller andet sted så bliver man nødt til at få dette rettet af en kiropraktor, osteopath, fysioterapeut eller lignende (læs Charlotte Ravnbo's artiikel). Har man muskelspændinger kan man gå til en massør, men er det et tilbagevendende problem så bliver man nødt til at finde årsagen. Massøren kan kun symptom behandle. For nogle kan det være en hjælp at lave strækøvelser eller yoga. Som I nu sikkert kan forstå er der mange ting der kan være afgørende for hvor godt man sidder på hesten. Og ud over ovennævnte, så giver det altså også nogle udfordringer for mange, når man begynder at ride ud fra Art2Rides principper. Og hvorfor så det?
Amaze rides her op I en lidt højere holdning, men kun kortvarigt og så lader jeg hende strække sig igen.
Amaze mens hun strækker sig. Det er nemt at se og forstå at tøjlerne ikke kan give rytteren nogen støtte.
Art2Ride Clinic I Danmark 10-12 Maj 2019 Grundlæggeren af Art2Ride, William Faerber, kommer til Danmark og afholder Clinic 10-12 maj 2019 på Frydenlund, Sivvej 9, 4780 Stege. Kunne du tænke dig at lære mere eller har du lyst til at opleve denne form for træning på nært hold, så tilmeld dig enten som tilskuer eller med hest. Læs mere her
Kriemhild Morgenroth fra Peter Horobin saddlery er til stede under clinicen. Man kan derfor komme og se Peter Horobin sadlerne. Det vil også være muligt at komme med sin hest og få kontrolleret og hvis muligt tilpasset sin egen sadel, samt eventuelt prøve at ride i en Peter Horobin sadel. Man behøver ikke at være deltager på clinicen for at benytte sig af dette, men tilmelding er nødvendigt. Læs mere her
Art2Ride Når man begynder at ride sin hest ud fra Art2Rides principper, så vil man til at starte med gerne have hesten til at strække sig dybt. Hvis man har gjort et grundigt forarbejde, så har hesten allerede lært at gøre dette fra jorden af og den vil derfor også gøre dette når man rider, omend ikke helt stabilt. De fleste heste søger ikke en stabil let kontakt på tøjlen fra start af og hvis de gør, eller i det videre arbejde, når de gør det, så vil kontakten være så let at rytteren på ingen måde kan søge en støtte ud fra denne. Vores ben bruger vi skiftevis i takt med hestens bevægelse, eller vi bruger indvendige ben for at få hesten til at træde under. Aldrig klemmer vi længervarende med begge ben samtidig. Derfor er der heller ingen mulighed for at afbalancere sig selv ved at klemme sig fast med benene. Det er derfor ikke så svært at forstå at denne form for ridning kræver at rytteren har en god balance. Jo mere afslappet man kan sidde på hesten des bedre kan ens egen krop følge hestens. En afslappet krop har en bedre balance end en anspændt krop. Ikke sjældent har jeg oplevet at en hest er blevet forskrækket og er sprunget frem eller til siden, mens jeg har været igang med at ride den i en dyb holdning og hver eneste gang er jeg blevet imponeret over hvor hurtigt ens krop rent faktisk reagerer og bevarer balancen, hvis man er afslappet. Sid afslappet Derfor er min første tanke, når jeg kommer op på hesten, om jeg sidder afslappet. Jeg starter med at skridte rundt og få hesten til at strække sig dybt. Samtidig prøver jeg at fjerne alle tanker fra mit hoved. Jeg forsøger at være til stede i nuet. Kun på denne måde kan jeg føle hesten og mig selv på samme tid. Hvis jeg ikke kan klare mit hoved og tanker bliver ved med at forstyrre, så bliver det umuligt for mig at mærke både hesten og mig selv. Det er som om disse tanker optager for meget plads. Når jeg har fået ro på tankerne/fået dem ud af hovedet, så føler jeg efter om der er nogle områder i kroppen hvor jeg sidder og spænder. I det øjeblik jeg registrerer at jeg spænder et eller andet sted, er det som om jeg kan få det område til at slappe af. Når jeg slapper af i min krop så kan jeg pludselig mærke hestens bevægelser meget bedre. Nu prøver jeg om jeg kan mærke begge mine sædeben. Har jeg vægten ligeligt fordelt på begge sædeben når jeg rider lige ud? Kan jeg fornemme om jeg har en smule mere vægt på indvendige sædeben når jeg rider på buet spor? When I'm relaxed in my body, I can suddenly feel the horses movements much better. Now I try to pay attention to my seat bones. Is my weight evenly distributed on both seat bones when I'm on a straight line? Can I feel a little bit more weight on my inside seat bone when I'm on a curved line?
36 | NoBackPain | April 2019
Noller rides her I en “right lead position”. Man kan se hvordan udvendige ben er ført en smule tilbage helt oppe fra hoften. Indvendige sædeben er en smule fremme, mens indvendige skulder er en smule tilbage.
Benene Jeg mærker også efter om mine ben hænger løst og afslappet ned omkring hesten og om de følger hestens bevægelse. Når ens ben hænger afslappet, så kan man mærke hvordan benene rører hesten et af gangen, skiftevis fra højre til venstre i takt med hestens skridt. Dette er vigtigt at bemærke, da man på denne måde kan udnytte dette til at påvirke bagbenet i den side, hvor ens eget ben automatisk berører hesten, således at man kan bringe dette bagben dybere under hesten. Og dette kan altså lade sig gøre uden at man skal tænke over, hvornår bagbenet er i en position, hvor man kan påvirke det.
Lucky Lady mens hun strækker sig. Jo mere hesten begynder at arbejde med løftet ryg, des mere rank vil man komme til at sidde. Det er en stor hjælp at sadlen passer perfekt til både mig og hesten.
Skuldre og hofter Når man rider skal ens egne skuldre altid følge hestens skuldre og ens egne hofter skal følge hestens hofter. Derfor når man rider på et buet spor, så vil den indvendige skulder bringes en smule tilbage, mens den indvendige hofte bringes en smule frem. Når man gør dette så vil der helt automatisk komme en smule mere vægt på det indvendige sædeben. Disse ting eller denne reaktion fra ens egen krop sker helt automatisk, hvis man sidder afslappet og bare prøver at følge hesten. Når ens indvendige hofte bringes en smule frem vil den udvendige hofte bringes lidt tilbage. Sidder man afslappet med benene, vil dette medføre at ens udvendige schenkel automatisk føres tilbage helt oppe fra hoften. Og vi har nu, uden at tænke over det, placeret vores krop i “left lead position eller right lead position” afhængig af hvilken volte vi rider på.
38 | NoBackPain | April 2019
Ryggen Ens ryg skal være rank, men samtidig afslappet. Man kan kun virkelig afbalancere sig selv hvis man holder skuldrene tilbage og bruger sine mavemuskler. Dette gælder uanset om man rider med kortere bøjler, i let sæde eller om man rider i dressursæde i en mere oprejst holdning. Man må aldrig lade skuldrene runde fremad. Det bliver sværere at afbalancere sig selv og man kommer til at sidde tungt i sadlen. Man skal rette sig op og få en fornemmelse af lethed. Man skal helst sidde i en oprejst, rank holdning. Man må ikke læne sig frem (kun hvis man rider med korte bøjler i let sæde), hesten har specielt i starten af dens uddannelse, mere end rigeligt vægt på forparten. Vi skal derfor undgå at ligge yderligere pres på dens forpart. Derimod kan man læne overkroppen en smule tilbage, hvis man mærker at hesten holder op med at arbejde over ryggen. Gør man det kortvarigt, i en flydende bevægelse, påvirker det hesten til at træde dybere under sig selv og løfter ryggen. Det er som om man kan ændre energien i hesten. Man må ikke forveksle denne bevægelse med den man ser når folk til stævner forsøger at ride fri trav. Man må ikke sidde tungt i sadlen og forsøge at skubbe hesten frem med sædet.
Fejl Hvis du tænker meget over om du gør det rigtige med din krop, når du rider, så kommer du meget nemt til at gøre for meget. Lad os tage skuldrene f.eks. Dine skuldre skal jo følge hestens skuldre. Er du meget bevidst om at du skal dreje dine skuldre på volten og i vendinger, så kommer du nemt til at dreje dem for meget. Tænk på hesten!! Den kan dreje sin hals enormt meget, mens bøjningen igennem ryggen, fra manke til hofte, er meget mere begrænset, specielt når hesten er i bevægelse. Derfor giver det sig selv at den bevægelse vi skal lave med vores egne skuldre er meget lille. Fejlen i denne forbindelse er oftest at vi drejer vores skuldre for meget i forhold til for lidt. De andre fejl der kan opstå i forbindelse med skuldrene kan være at vi ikke kun drejer skuldrene, men derimod hele ryggen. Sker dette opnår vi den totalt modsatte effekt af hvad vi ønsker. Vi flytter nemlig nu den indvendige hofte bagud og den udvendige frem. Dette vil give hesten et signal om at den skal stille sig ud volten. Og faktisk vil denne bevægelse også medføre at rytteren får mere vægt i den udvendige bøjle. Altså et direkte signal til hesten om at gå i den modsatte retning af hvad rytteren forestiller sig. Dette er en af de mest almindelige årsager til at hesten slår fra når der laves vendinger, så som slangegange, otte taller osv. En anden fejl er at rytteren er meget opmærksom på at dreje skuldrene, men samtidig bevare den indvendige hofte fremme. Drejer man skuldrene for meget, mens man holder hoften fremme, så sker der oftest det at man kommer til at falde sammen i indvendige side. Rygsøjlen runder ud ad. Dette vil medføre at der mest vægt på det udvendige sædeben. Og endnu engang vil hesten altså få nogle modstridende signaler fra os. Hesten vil slå fra og miste takten.
Amaze i skridt. Jeg bliver i skridt indtil jeg mærker at hun har momenter hvor hun begynder at løfte ryggen. Når hun gør det bliver hun helt anderledes og meget bedre at sidde på.
40 | NoBackPain | April 2019
Hænderne Så længe hesten er ustabil fortil så vil det være nødvendigt at løfte hænderne, tage hænderne længere fra hinanden osv. alt i forsøget på at følge hesten. I manges øjne er dette ikke særlig pænt. Men dette er i en træningsfase og den dag hesten bliver mere stabil og søger en korrekt stabil kontakt på tøjlen, så vil det ikke længere se sådan ud. Det er dog ganske nødvendigt at følge hesten på denne måde, hvis hesten skal have en chance for at lære at søge kontakten på tøjlen. Gør man ikke dette, så vil man komme til at rykke hesten i munden eller man mister kontakten fuldstændigt.
Lær at sidde afslappet Jeg bliver altid ved med at skridte hesten indtil hesten arbejder korrekt og jeg selv sidder korrekt. Og først derefter går jeg videre til trav. Får jeg problemer i trav enten med hesten eller mig selv, så går jeg tilbage til skridt. Det aller vigtigste når vi rider er vores evne til at sidde afslappet. De fleste heste kan sagtens acceptere en rytter der ikke sidder perfekt, så længe rytteren sidder afslappet. Derimod bryder heste sig ikke om at have en anspændt rytter på ryggen. Vores værste fjende som rytter er altså anspændthed. Vi bliver nødt til at lære at sidde afslappet. Man skal selvfølgelig ikke ignorere, hvis man ved at man har nogle fejl. Det jeg selv gør er at jeg får taget billeder eller video. Og så ser jeg efter hvad der er min værste fejl. Denne fejl har jeg i tankerne når jeg rider. Når jeg på et senere tidspunkt kan se at nu har jeg rettet op på denne fejl, så går jeg videre til den næste fejl. Jeg forsøger altså ikke at tænke på ryg, hænder, hoved og schenkler på en gang. Hvis jeg gjorde dette ville der ikke være plads i mit hoved til hesten også. Men prøv for sjov at gå ud og skridt Jeres heste mens den strækker sig og arbejder over ryggen, bevar også kontakten på tøjlen, og fokuser på intet andet end at sidde afslappet og mærke hesten under jer og fornem kontakten på tøjlen. Jeg kan love jer for at det i sig selv retter op på mange ting. Når vi sidder afslappet og blot følger hestens bevægelser, så vil mange ting pludselig føles naturligt og det vil også se let og naturligt ud. Hvis noget føles svært så prøv at bruge lettere hjælpere i stedet for kraftigere. Ofte vil dette gøre en kæmpe forskel. Vi skal huske på at når vi rider, så er det et samspil imellem to kroppe. Dette samspil kan ikke deles op. Medmindre vi stiger af hesten. Hvis det er meget problematisk at sidde korrekt, så er der noget vi skal rette enten på os selv eller på hesten og et sådan problem skal ikke løses mens vi rider.
Rytterens vigtigste opgave Det nytter ikke noget at vi som ryttere sidder stive som pinde og blot poserer på hesten, så længe hesten endnu ikke har fundet sin balance og den korrekte kontakt. Selvfølgelig vil vi gerne som Art2Ride ryttere sidde pænt, men vi bliver nødt til at gøre det ved hjælp af vores balance og via vores evner til at få hesten til at arbejde over ryggen. Og lige netop evnen til at få hesten til arbejde over ryggen og bevare dette er rytterens vigtigste opgave. Linda - NoBackPain.dk
