Classical Foundation Training
TRÆNINGSMANUAL DEL 1
NoBackPain
Copyright © 2019 Nobackpain.dk v. Linda & Palle Thilqvist
ARBEJDET FOR HÅND
art2ride
nr. 2. januar 2019
Læs mere på side Side 18
2 | NoBackPain | Januar 2019
Læs mere på side Side 15
Læs mere på side Side 8
Læs mere på side Side 1
Velkommen til E-Magasinet NoBackPain Vi har lavet dette magasin, for at have en mulighed for at uddybe principperne bag Art2Ride’s træningsmetoder. Magasinet er derfor for alle Art2Ride interesserede, men også for alle som har lyst til at lære mere om hestens grunduddannelse. Det er vigtigt at vi som ryttere/trænere/hesteejere begynder at forstå at vi ødelægger vores heste, hvis vi presser dem for tidligt eller tvinger dem ind i en specific holdning med nakken. Vi skal lære at se på hesten som en helhed. Hestens forpart og bagpart skal have mulighed for at arbejde sammen, kun da kan hesten arbejde hen over ryggen. Det er som om der ikke længere sættes spørgsmålstegn ved at heste selv på højeste niveau, indenfor alle discipliner, går på forparten med ryggen hængende mellem hofte og manke. Der fokuseres nærmest kun på hestens hovedholdning og hvor højt den løfter benene. Uanset hvor almindeligt dette er blevet, så er det ikke i orden. Det er decideret skadeligt for hesten at gå på denne måde med en rytter på ryggen. Der mangler en generel viden omkring hvordan hesten bør trænes for at kunne arbejde over ryggen. Denne mangel på viden gælder ikke kun amatørerne. Desværre ses det også hos dyrlæger, trænere, professionelle konkurrenceryttere, sadelmagere, behandlere som massører, osteopater osv. Når selv dyrlæger begynder at anbefale hårdere træning og brug af glidetøjler til heste med problemer, så er der virkelig noget galt!! Der bruges vægte for at få hesten til at løfte benene højere. Elastikker om mave/bagpart eller Pessoa system for at få hesten til at løfte ryggen. Skarpe bid og stramme næsebånd for at få kontrol. Heste sendes i vandtræning for at få stærkere overlinje. Alt sammen ting man vil kunne opnå via korrekt, tålmodig træning. For hvad sker der når vi fjerner alle disse hjælpemidler? Så falder det hele til jorden. Vi vil derfor gerne med dette magasin, forsøge at forklare hvad det er der skal til. Art2Ride trænere fra hele verden vil lave artikler omkring træningsmetoderne og tankegangen bag. Vi vil også lave artikler vedrørende sadler, da det er ganske umuligt at få hesten til at bruge sig selv korrekt hvis sadlen ikke passer. Ligeledes vil vi få behandlere til at lave artikler, da hesten heller ikke kan bruge sin krop optimalt, hvis den har spændinger eller låsninger i kroppen. Vi håber at magasinet kan være med til at hjælpe folk på rette vej med deres heste. Og måske kan være medvirkende til at give svar på nogle af de mange spørgsmål og tanker vi alle går rundt med. Ud over magasinet er det muligt at læse om min træning af vores heste ud fra Art2Ride’s principper på NoBackPain.dk Grundlæggerne af Art2Ride, William Faerber og Karen Losbaugh har hjemmesiden Art2Ride.com Man kan se videoer af denne træningsform på Art2Ride’s youtube kanal Der er hjælp at hente på facebook siden Art2Ride Fans & Followers Og på facebook siden Art2Ride Danmark Hvis man vil læse mere om sadler kan man med fordel besøge Peter Horobins hjemmeside eller på Kriemhild Morgenroth’s hjemmeside God fornøjelse Linda Thilqvist
Læs mere på side Side 21
Gæsteskribent Tytti Vanhala - Art2Ride associated trainer Jeg vil skrive en serie artikler som tilsammen vil danne en træningsmanual indenfor Art2Ride´s klassiske grundtræning
Linda Thilqvist - NoBackPain - Art2Ride associated trainer Jeg vil i dette nummer af E-magasinet fortælle lidt om arbejdet for hånd
Gæsteskribent Charmaine-marie Ivy Cacciola - Art2Ride apprentice trainer Principperne og begreberne har været kendt i tusindvis af år
Gæsteskribent Charlotte Ravnbo - autoriseret Fysioterapeut og Hestefysioterapeut Hvornår har din hest brug for behandling?
Linda Thilqvist - NoBackPain - Art2Ride associated trainer Saddel sammenligning
1 | NoBackPain | Januar 2019
4 | NoBackPain | Januar 2019
TRÆNINGSMANUAL - del 1 af Art2Ride associated trainer Tytti Vanhala
Jeg vil skrive en serie artikler som tilsammen vil danne en træningsmanual indenfor Art2Ride´s klassiske grundtræning. Jeg vil koncentrere mig primært om basis træningen, da jeg her har en del praktisk erfaring. Når jeg kommer til den mere avancerede del af træningen, vil en med mere erfaring overtage og skrive om det. Men lad os starte fra begyndelsen af. Jeg vil referere til hesten som “han” for enkelhedens skyld, ikke for at fornærme nogen hoppe ejere. 1. De grundlæggende principper indenfor Art2Ride´s grunduddannelse Helt basalt handler Art2ride om at træne hestens overlinje optimalt og på en sådan måde at hesten kan bære sig selv og en rytter uden at lide overlast. Som Art2Ride træner ønsker vi at opbygge en styrke hos hesten således at den klare de opgaver vi beder den om med lethed og ynde. Uanset om det er dressur, springning, jagt, military, western, turridning eller andet. Uanset om vi ønsker at ride konkurrencer eller om vi ønsker at ride der hjemme for egen fornøjelses skyld, så ønsker de fleste af os der elsker heste at gøre det bedste for dem. Vi ønsker at de får et langt og glædeligt liv. Hesten bliver vores partner, et familie medlem og derfor ønsker vi at de får de bedste mulighed for at få et godt og smertefrit liv med den bedst mulige træning, hvor vi følger hestens tempo og opbygger dens overlinje så grundigt og effektivt som muligt. 1.1 Overlinjens muskler og det grundlæggende indenfor træningsmetoden De muskler i overlinjen vi er interesserede i at træne er de øverste muskler i halsen, ryggen, mavemusklerne og den gruppe af muskler der kaldes sling musklerne som er at finde omkring bryst og manke. Sling musklerne er dem der holder sammen på og støtter hestens brystkasse, da hesten ikke har noget kraveben. Mavemusklerne og sling musklerne kaldes samlet i denne artikel for “core” muskler. En lang, dyb og fremadrettet holdning af hoved og hals giver den bedste forudsætning for at aktivere og styrke musklerne i overlinjen. Hesten skal strække sig ned og frem, den skal strække hele vejen fra manken til nakken. Dette gør det muligt for musklerne i overlinjen at arbejde afslappet. For at opnå en optimal lang og dyb holdning er det nødvendigt at bede hesten om at arbejde aktivt frem, og med aktivt mener vi at hesten skal træde bedre ind under sig selv med bagbenene. Det hele starter fra bagbenene og går henover ryggen og resten af overlinjens muskler, hele vejen frem til hestens hoved. Jo bedre hesten træder under, jo nemmere bliver det at aktivere ryg og “core” musklerne og des nemmere bliver det for hesten at strække sig frem og ned og dermed sker der en ekstra aktivering af musklerne i overlinjen. Dermed er den positive cirkel formet når hesten arbejder med nok aktivitet, er fremme, og som en konsekvens af dette strækker sig ned og frem. Det er i denne form hesten opbygger de bærende muskler i overlinjen optimalt. Uden nok aktivitet og fremdrift fra bagbenene, har strækket ned og frem ingen effekt og musklerne i overlinjen vil ikke udvikles. Hvis hesten bevæger sig for langsomt og begynder at slæbe hovene over jorden, så kan den begynde at snuble, hvis den ikke spænder bugmusklerne samtidig med at den strækker sig. Derfor er aktiviteten, fremdriften og strækket ned og frem alle afgørende elementer i udviklingen af hestens overlinje. Målet er ikke at forblive i en lang og dyb position, men det er her vi for det første kan opbygge de bærende muskler og for det andet bruge det til at give hesten en pause imellem anstrengende øvelser i arbejdsholdning eller samling. I de fleste tilfælde (men absolut ikke i alle tilfælde), vil det i begyndelsen være nødvendigt at få hesten til at strække sig næsten til jorden for at kunne aktivere de rigtige muskler og få dem til at arbejde korrekt. Når hesten kan arbejde aktivt frem samtidig med at den strækker sig og man kan se at den har opbygget musklerne i overlinjen, så er det tid til stille og roligt at bringe hesten op i en højere holdning, samtidig med at man yderligere udvikler musklerne og hestens styrke. Tiden det tager at opbygge en overlinje der er stærk nok til at hesten kan gå i en højere holdning uden at sænke ryggen, er meget individuelt. Det er ikke kun afhængigt af hestens udgangspunkt (er der nogle fysiske eller psykiske problemer), men det er også afhængigt af hestens kropsbygning (størrelsen på hestens hoved ifht resten af kroppen, bredden på brystkassen og så videre). Det er klart, at hvis der er spændinger eller smerte i ryggen eller andre steder i hestens krop, så vil hesten behøve længere tid til først at overkomme disse problemer, før man kan få det fulde udbytte af hesten strækker sig ned og frem og begynder at bruge musklerne i overlinjen. Mentale problemer kan også forsinke processen, men når først hesten finder det behageligt at arbejde på denne måde og du kun beder hesten om at udføre noget, den er i stand til at udføre både fysisk og psykisk på et givent tidspunkt, så forsvinder disse problemer oftest. Stort hoved og bred brystkasse er helt klart tungere at løfte end et lille hoved og en smal brystkasse. Derfor vil f.eks de tungere køreheste have behov for længere tid i en lang og dyb position i forhold til de ædlere heste. Når hestens ryg og muskler er stærke nok, så begynder udviklingen af halsens øverste muskler. Når de øverste halsmuskler fra nakke til manke er stærke nok, så kan hesten gå i en højere holdning uden at sænke ryggen og undlade at bruge bugmusklerne. Graden af hvor højt hesten kan gå med hovedet afhænger af hvor stærke dens muskler er; jo stærkere overlinje, des højere holdning kan hesten gå i uden at miste evnen til at bære sig selv eller rytteren. Den ultimative højeste position hesten kan gå i afhænger også af hestens kropsbygning; hvordan er halsen placeret ifht manken. En hals placeret højt, betyder at hesten kan gå med nakken højere når den går i samling, en lavt placeret hals og hesten vil gå med nakken lavere placeret når den går i samling. Fordi processen i grunduddannelsen er meget individuel, er det umuligt at give en tidsramme på hvor lang tid du er nødt til at arbejde din hest i en lang og dyb holdning, før hesten er klar til arbejdsholdning og senere samling. Men for det meste vil det være nødvendigt at arbejde hesten i den dybe holdning i det første år. Om hesten skal arbejdes i længere tid i en lang og dyb holdning vil afhænge af udgangspunktet, kropsbygning, hvor optimalt du har mulighed for at træne og om der kommer nogle tilbagefald. Selvfølgelig kan du være så heldig at starte med en hest der allerede har en stærk overlinje og behøver derfor ikke at bruge et helt år på at arbejde hesten i en dyb holdning, men dette sker meget sjældent. Skiftet til arbejdsholdning og senere samling sker overvejende ud fra en naturlig konsekvens af en stærkere overlinje. Når hesten er parat, er det nemt og kan lade sig gøre med en kontakt der er så let som vægten af tøjlen, ingen hårdhed eller tvang. Det er utroligt vigtigt at du som hestens træner, udvikler dit øje til at se hvornår hesten arbejder så godt som det er ham muligt på et givent tidspunkt og at du ikke springer over hvor gærdet er lavest og ikke presser hesten for meget for meget. Observering og analysering af hesten mens du arbejder med den er en lige så stor del af Art2Ride´s filosofi, som det er at opbygge hestens muskler via en lang og dyb holdning. Du er nødt til at lære at kunne se hvornår hesten begynder at bruge ryg musklerne, hvornår han bliver træt, hvad der er den optimale hoved og nakke holdning, hvornår han bruger mavemusklerne, hvornår han begynder at gå med mindre vægt på forparten og får en bedre balance mellem forpart og bagpart, hvornår han er klar til at gå i en højere holdning. Det er en kontinuerlig læringsprocess og dine evner til at observere er nøglen til en god og optimal træning. Dine trænings færdigheder bør også omfatte observering af hvordan dit udstyr fungerer. Uden en godt tilpassset sadel, trense og bid, vil hesten ikke kunne fungere optimalt uanset hvor god du ellers er som træner. Art2Ride´s grunduddannelse er derfor et alt omfattende træningssystem som forbedrer og optimerer forholdet til din hest. Heste er vores ledsagere og det er vores ansvar som trænere og ejere at gøre hvad der er bedst for hesten i alt hvad vi gør. Indenfor ART2RIDE observerer vi hvad hesten kan klare på et givent tidspunkt og kun gradvist beder vi den om at gøre mere, indenfor grænserne for hvad den er fysisk og psykisk i stand til at kunne klare. vanhalytixhorsetraining.com Tekst: Tytti Vanhala Foto: Palle Thilqvist
TYTTI VANHALA ART2RIDE ASSOCIATED TRAINER
3 | NoBackPain | Januar 2019
Jeg begyndte at ride da jeg var 9 år gammel. Jeg lærte fra starten af vigtigheden af at have et afbalanceret sæde. Det har betydet at jeg fik et godt fundament uden dog at vide det før meget senere i livet. Vi (min mand deler samme interesse) købte ikke vores egen hest før jeg var 30 år gammel. Vi boede i Skotland på det tidspunkt. Vi var heldige at have en god træner, som måske ikke var helt klassisk, men dog tæt på. Da vi flyttede til Sverige fik jeg opfyldt drømmen om at eje en Finsk hest og vi importerede Usko fra Finland. Han var tidligere travhest og var kun lige gjort ryttervant nogle måneder før vi fik ham. På grund af ham fandt jeg Art2Ride i januar 2013. Jeg begyndte at longere ham ud fra disse principper i slutningen af februar 2013. Det var dog først efter at jeg havde sendt min første video til William Faerber i august 2013 at vi virkelig kom på rette vej. Efter det var der ingen vej tilbage. Da Usko meget sørgeligt gik bort i slutningen af april 2015, var jeg så heldig at falde for den eneste Finske hest til salg i Sverige, på daværende tidspunkt 5 årige Pöly. Han er blevet trænet ud fra den klassiske grunduddannelse lige siden han kom til os i slutningen af maj 2015. Du kan følge både Usko´s og Pöly´s træning her: Pöly's YouTube kanal Usko's YouTube kanal Heste har være min lidenskab siden en tidlig alder, men min nysgerrighed og mit analyserende sind ledte mig til en karriere indenfor videnskab og forskning. Jeg er forsker i genetik ved træning (PhD) og i denne forbindelse har jeg arbejdet med forskning af dyr, planter og insekter, for det meste baseret på analyser af DNA og RNA. Min hoved interesse ligger i bevarelses og populations genetik, selvom min arbejdsbaggrund har været og stadig er meget bred. I øjeblikket er jeg freelance forsker og har derfor nu mere tid til at gå i dybden med træningen af heste og derigennem også forbedre mig selv. Jeg opholder mig i Sverige (Uppsala), men kommer oprindeligt fra Finland og kan derfor undervise og give vejledning på finsk, svensk og engelsk. Website
6 | NoBackPain | Januar 2019
5 | NoBackPain | Januar 2019
8 | NoBackPain | Januar 2019
Photo Caption
7 | NoBackPain | Januar 2019
ARBEJDET FOR HÅND af Art2Ride associated trainer Linda Thilqvist
Jeg vil i dette nummer af E-magasinet fortælle lidt om arbejdet for hånd. Jeg vil komme ind på hvorfor vi arbejder vores heste for hånd, hvordan vi gør det og hvordan vi korrigerer eventuelle problemer. Før jeg kendte til Art2Ride brugte jeg også arbejdet for hånd. Det foregik dog på en lidt anden måde. Jeg vil derfor i dette indlæg også komme lidt ind på hvilke forskelle der kan være på Art2Ride’s måde at gøre det på i forhold til andre. Der vil med tiden komme flere artikler med arbejdet for hånd. Jeg ved at Tytti Vanhala også vil beskrive det. Jeg tænker dog at det ikke er nogen skade til at få det beskrevet på forskellige måder. Hvorfor arbejde sin hest for hånd? Arbejdet for hånd er et utroligt værdifuldt værktøj i træningen af hesten. Det er her vi kan lære hesten at bruge sig selv korrekt. Vi kan forklare den nye ting og det er en god måde at træne sin hest på hvis man vil styrke dens overlinje. Heste der af en eller anden årsag ikke kan rides, kan også oftest holdes igang via arbejdet for hånd. Det er igennem arbejde for hånd (og longering), at vi lærer hesten at arbejde henover ryggen/med løftet ryg. Hesten skal lære at arbejde over ryggen For at få hesten til at arbejde med løftet ryg, så kræver det at den bevæger sig aktivt fremad, træder dybt ind under tyngdepunktet og strækker sig ned og frem efter kontakten på tøjlen. Når det sker, vil hesten spænde bugmusklerne og forlænge/afslappe rygmusklerne, det er dette der får hesten til at løfte ryggen. Når vi taler om at hesten løfter ryggen, så betyder det ikke at den bruger rygmusklerne til at løfte med. Den løfter ryggen ved at spænde bugmusklerne. Hesten trænes altså til at kunne forlænge musklerne i overlinjen og forkorte musklerne i underlinjen. Resultatet bliver at overlinjen ser længere ud end underlinjen. Vi skal bevare en god rytme Når vi inden for Art2Ride arbejder vores heste for hånd, så er målet som sagt, at få hesten til at arbejde over ryggen. For at dette kan lade sig gøre kræver det at hesten bevarer en god rytme og et godt flow i alt hvad vi laver. Hesten skal have mulighed for at kunne svinge bagbenene frit og ubesværet ind under sig selv. Hvis vi hele tiden korter hesten ind så ødelægger vi rytmen og dermed hestens mulighed for at træde ind under tyngdepunktet. Når vi bryder flowet sænker hesten ryggen og det ønsker vi absolut ikke. Flowet skal altså så vidt muligt bevares i alt hvad vi gør. Kun ganske kortvarigt, i specielle situationer, vil man kunne se at det afbrydes og dette vil kun skyldes at vi prøver at forklare hesten hvad det er vi vil have den til. Vi laver derfor heller ikke traversader når vi arbejder vores heste for hånd, ganske enkelt fordi denne øvelse vil korte hesten alt for meget ind. Denne øvelse arbejder vi først på, når vi begynder at ride hesten. Så når vi arbejder vores heste for hånd, så skal der spadseres fremad. Vi ønsker en god fremdrift dog uden at det går ud over afslappetheden. Derfor er det iøvrigt også en ganske udemærket måde til selv at komme i form på. Trense og bid Vi træner vores heste med en trense på og med et helt almindeligt tredelt, evt. todelt bid (hvis hesten ikke har plads til midterstykket) med løse bidringe. Altså ikke muffebid, Myler bid, bid med diverse ophæng, tungefrihedsbid og lignende. Ej heller bruger vi kapsun, bidløse trenser, sidepulls eller hackamores. Og hvorfor gør vi det på den måde? Ganske enkelt fordi vi i alt hvad vi gør prøver at forberede hesten på ridningen. Vi vil gerne kunne ride vores heste med en let kontakt på tøjlen/biddet og derfor bruger vi kun bid/trenser som hesten kan og vil søge kontakten på (mere info om bid vil komme i et andet magasin). Hvordan starter man? Når vi starter arbejdet for hånd, så starter vi på en cirkelvolte, dette gælder uanset om det er første gang hesten prøver det eller om det er en rutineret hest. På cirkelvolten får vi hesten til at træde under tyngdepunktet og strække sig. Den rutinerede hest vil gøre dette næsten med det samme og med den kan vi så fortsætte ud på hele banen. Er hesten ikke rutineret kan det tage noget tid. Pisken og udvendig tøjle På cirklen prøver man at bevare en let kontakt på den udvendige tøjle. Vi kan ikke tvinge hesten til at acceptere eller søge kontakten på den udvendige tøjle, vi kan kun forsøge at “invitere” hesten til at tage kontakten. Derfor skal kontakten være meget let. Pisken holder man i udvendige hånd og bruger den på indvendige side af hesten, primært der hvor schenklen ellers ville have være. Med pisken beder man nu hesten om at træde det indvendige bagben ind imellem de to for hoves spor, eller i udvendig for hovs spor. Selvom man nu fokuserer på at gøre dette, skal man stadig sørge for at hesten går fremad. Man må altså ikke gå helt i stå i forsøget på at få hesten til at træde over. Indvendige tøjle Mange heste vil nu prøve at stille sig ud af volten eller vil måske begynde at skubbe til dig med den indvendige skulder. Dette korrigeres med den indvendige tøjle. Hvis hesten stiller sig ud af volten vil den møde modstand fra den indvendige tøjle. Hvis hesten skubber med skulderen, korrigeres det ved at man holder fast på den indvendige tøjle lidt tættere på biddet. Man sørger for at holde armen mere strakt frem foran ens egen krop og så løfter man hånden så kontakten til hestens mund foregår i en opadgående retning. Altså ikke noget med at trække ned ad eller prøve at få hesten til at stille sig ved at trække dens hoved ind i volten. Denne fremgangsmåde vil også forhindre hesten i at dreje ind foran dig. Hvis man prøver at korrigere dette med den udvendige tøjle, vil man ofte være nødsaget til at have alt for kraftig kontakt på denne tøjle. Man risikerer dermed at hesten stiller sig ud af volten og begynder at skubbe med indvendige skulder. Hesten skal træde under tyngdepunktet Man går rundt på denne måde på cirkelvolten og holder øje med at hesten bliver ved med at træde ind under tyngdepunktet. Træder hesten ikke under sig selv, beder man den om at gøre det ved hjælp af pisken. Pludselig vil man mærke at hesten får lyst til at strække halsen mere frem og her skal man være hurtig til at få givet mere tøjle. Man holder også op med at drive på hesten med pisken. Man kan sige at man letter alt pres. Dette er hestens belønning. Løfter hesten hovedet eller begynder den at gå med indvendige bagben indenfor volten, så starter man bare forfra. I starten skal dette repeteres mange gange, men senere vil det kun være ganske lidt man skal korrigere hesten. Bliv på cirkelvolten i starten I den første tid vil man få mest ud af at blive på cirkelvolten. Men senere når hesten strækker sig stabilt, kan man begynde at træne på hele banen. Jeg forlader cirkelvolten, når hesten strækker sig, træder under tyngdepunktet og jeg kan mærke hesten søger kontakten på den udvendige tøjle. Jeg fornemmer bedst dette ved at den indvendige tøjle bliver løs. Dette sker når hesten runder sig igennem hele kroppens længde. Jeg vil gerne bevare denne fornemmelse når jeg fortsætter ud på hele banen. Når hesten virkelig begynder at arbejde igennem hele kroppen, får man også en fornemmelse af at energien ændrer sig og hesten begynder at svinge på en dejlig løsgjort aktiv måde. Underhalsen bliver helt slap og hovedet begynder ofte også at svinge lidt. Ligeudretning Nu går jeg ud på hele banen. Selv når vi går ned ad langsiden vil jeg gerne have en fornemmelse af lethed på den indvendige tøjle. For så ved jeg at hesten arbejder ind under tyngdepunktet. Hesten arbejder altså med en smule bøjning igennem hele kroppen også ned ad langsiden. Dette er helt bevidst. Det er først meget længere fremme i uddannelsen at hesten er stærk nok til at skubbe og bære ligeligt med begge bagben og først da vil hesten kunne arbejdes helt ligeudrettet. Husk på at ligeudretning er det næstsidste trin på træningsskalaen. Så vi er altså langt fremme i hestens uddannelse før den kan gå fuldstændig ligeudrettet og stadig arbejde over ryggen. Derfor bekymrer jeg mig ikke om dette når jeg arbejder mine heste for hånd. Her er mit fokus på at hesten træder under sig selv med det indvendige bagben. Og det gode ved arbejdet for hånd er at her har jeg mulighed for at se om hesten gør det i modsætning til når jeg rider, hvor jeg er nødt til at kunne føle det. Hesten arbejdes altså fra indvendige schenkel (pisken) til udvendige hånd også selvom det foregår fra jorden af. Igen skal det siges at alt hvad vi gør er en forberedelse til ridningen. Schenkelvigning Hvis hesten arbejder fint på hele banen, så øver jeg lidt schenkelvigning. Jeg vender ned ad midterlinjen, men i det øjeblik jeg vender beder jeg hesten om at træde til siden. Dette gør jeg ved at ligge pisken på. Jeg fokuserer ikke på om hesten er ligeudrettet igennem kroppen. Jeg fokuserer på om det indvendige bagben krydser over og om bevægelsen virker flydende. Jeg ser også helst at hesten bliver ved med at strække sig dybt ned og frem. Versade Går det fint med scenkelvigningerne, så går jeg over til versaderne. På engelsk taler man om “shoulder fore” og “Shoulder in” alt efter hestens uddannelsesgrad. Groft sagt går det ud på hvilket spor hesten går på. I starten kan det være at hesten ikke kan bevare rytmen hvis den går på mere end 2,5 spor. Så skal man blive på 2,5 spor og så af og til prøve efter om den kan klare mere end det. Det ideelle er 3 spor. Kommer man ud på 4 spor, kan det være svært at bevare bøjningen igennem hestens krop og man ender nemt med at lave en schenkelvigning i stedet for. Schenkelvigning er altså den nemmeste øvelse for hesten. Det er her der er mindst bøjning igennem kroppen. Jo stærkere hesten bliver des mere bøjning igennem kroppen kan den klare. Men hvor er det så at Art2Ride skiller sig ud? Jeg kan kun fortælle dette ud fra mine egne erfaringer, så det er det jeg vil gøre nu. I teorien er målet med arbejde for hånd det samme, formentlig uanset hvem man spørger. Hesten skal lære at tage vægt på bagparten. Måden man gør det på er dog forskellig. Art2Ride´s måde Indenfor Art2Ride mener vi at dette opnåes ved at få hesten til at arbejde over ryggen, jo stærkere hesten bliver des dybere vil den kunne træde ind under sig selv og på den måde flytte mere og mere vægt over på bagparten. Hesten skal i den første tid strække sig meget dybt efter kontakten på tøjlen og der skal en del fremdrift til for at den kan svinge bagbenene tilstrækkeligt ind under sig selv. Med tiden vil den blive så stærk, at den selv når den strækker sig, ser ud som om den bevæger sig op ad bakke, med vægt på bagparten. Vi mener også at hesten skal være i (aktiv) bevægelse for at kunne arbejde med en løftet ryg. Når hesten arbejdes med en løftet ryg så vil den opbygge muskler der støtter op om dette. Og det er det vi skal frem til. Andre metoder Indenfor andre former for arbejde for hånd er man ofte bange for at lade hestene strække sig for dybt. Man mener at dette bringer hesten endnu mere på forparten. Mange holder også perioden hvor man lader hesten strække sig, være så kort som mulig, fordi man mener det vil mindske belastningen på forbenene. Man forsøger at få hesten til at tage vægt på bagparten ved at arbejde den i et kort tempo, mens man laver versader og traversader. I nogle tilfælde vil man prøve at løfte hestens hoved, samtidig med at man prøver at drive bagbenene ind under hesten, mens den nærmest står stille. Der fokuseres ikke så meget på kontakten på tøjlen, hvorfor hestene ofte arbejdes i kapsun. Bøjning af hesten trænes også tit fra stilstand. Sammendrag For at hesten skal kunne sætte sig bagtil, så kræver det at den har musklerne og styrken til at kunne gøre dette. Hvis den ikke har det, så mister den ryggen. Ryggen begynder ganske enkelt at hænge mellem hofte og manke. Derfor kig altid på hestens ryg, når du ser nogle arbejde deres heste for hånd. Hvis ryggen hænger, så er det bedste man kan gøre, at lade hesten strække sig så dybt som muligt. Gør folk ikke dette, så hold dig langt væk. Hvis du træner ud fra Art2Ride´s principper, så forvent derfor ikke at du kan få specielt meget ud af et kursus fra andre udbydere. Eller sagt på en anden måde vær forberedt på at de vil anbefale en helt anden måde at arbejde på. Når man træner sin hest for hånd ud fra Art2Ride´s principper, så vil man ofte efter par måneder kunne se en markant forskel på hestens overlinje. Denne forskel oplevede jeg ikke da jeg trænede ud fra andre principper. Derfor er jeg ikke selv i tvivl om hvilken fremgangsmåde jeg vil følge. Hvornår bruger jeg det? Selvom jeg har arbejdet mine heste i mere end 2,5 år ud fra Art2Rides principper, så bruger jeg stadig arbejdet for hånd. Jeg bruger arbejdet for hånd hvis jeg har nogle specifikke problemer i ridningen. Det kunne være at hesten skyder skulderen eller den har svært ved versaderne. Jeg bruger det i perioder som opvarmning, hvis f.eks banen er for våd til trav/galop arbejde. Jeg bruger det også hvis jeg skal nå at træne alle fire heste og ikke har så meget tid. Der er mange muligheder… Mange syntes det er svært Jeg ved at mange synes det er svært at arbejde deres hest for hånd, specielt i starten. Der er mange ting man skal holde styr på. Det er dog en virkelig god ide at give sig selv tiden til at få det lært. Arbejdet for hånd er et utroligt værdifuldt værktøj, derfor bør man lære sig selv at bruge det korrekt. God fornøjelse med arbejdet for hånd. Tekst Linda Thilqvist Foto: Palle Thilqvist head line head line head line
9 | NoBackPain | Januar 2019
Peter Horobin's Stride Free sadelbom adskiller sig væsentligt fra alle andre sadelbomme. Ud fra Peter Horobin's ingående kendskab til hesten og dens behov for en uhindret og fri bevægelse af skulderen samt den ensartede fordeling af rytterens vægt, opstod ideen til Stride Free sadelbommen. Ved hver sadeltilpasning lægger jeg mærke til, hvor tydeligt hestene viser os, at de kan bevæge sig uhindret og smertefrit med PH-sadler. Ord kan ikke beskrive denne forvandling. Vil du opleve friheden med en PH Sadel? Så kontakt mig
10 | NoBackPain | Januar 2019
4 | NoBackPain November 2018
by author
Hesten skal træde under tyngdepunktet
"
11 | NoBackPain | Januar 2019
12 | NoBackPain | Januar 2019
14 | NoBackPain | Januar 2019
Text
Følg Art2Ride Danmark på Facebook
13 | NoBackPain | Januar 2019
www.nobackpain.dk
16 | NoBackPain | Januar 2019
3
15 | NoBackPain | Januar 2019
ART2RIDE - NOBACKPAIN af Art2Ride apprentice trainer Charmaine-Marie Ivy Cacciola
CHARMAINE-MARIA IVY CACCIOLA - ART2RIDE APPRENTICE TRAINER
Mit navn er Charmaine-Marie Ivy Cacciola Jeg er 38 år, succesfuld forretningsdrivende og Master i ”Sheep Shearing and Wool Classing”. Kærligheden til heste har jeg fra min mor. Allerede inden jeg kunne gå sad jeg på ryggen af en pony og da jeg var 4 begyndte jeg at ride. Heste er en del af mig og jeg har aldrig kendt til et liv uden. Jeg er vokset op i en normal arbejderklasse-familie med 4 søstre og en bror. Så jeg lærte tidligt at arbejde for de ting jeg ønskede mig i livet. Jeg bor i en lille landsby i det vestlige Australien. Det er her jeg har lært alt hvad jeg ved om heste, fået mine egne erfaringer. Jeg er selvudlært, gennem bøger,videoer, dvd´er og ved at studere mine egne heste. Jeg begyndte rigtig at gå i dybden med den klassiske dressur for ca. 13 år siden og har hengivet mig til at lære af og træne mine heste. Jeg har studeret mange af de gamle mestrer og moderne trænere. Jeg følte dog at jeg manglede flere detaljer og forståelse i mit arbejde. Gennem min søgen efter mere information, fandt jeg Equitopia, Art2Ride, William Faeber og Karen Loshbaugh. Endelig føler jeg at jeg er på rette vej til at blive en succesfuld hestetræner. Gennem deres viden, erfaring og vejledning, får jeg den helt rigtige inspiration og motivation til at uddanne mig og træne mine heste korrekt. Jeg har altid drømt om at ride og træne flotte stærke heste, for det er sammen med hestene at jeg føler mig komplet.
Principperne og konceptet har været kendt i mange hundrede år. De gamle mestrer kendte dem og deres mestrer lærte det fra sig. Det er en kompliceret proces, men en simpel udvikling af hestens naturlige måde at bevæge sig på. Et koncept der desværre er tabt stort set hver gang vi ser heste blive trænet. For at forstå hvorfor hesten skal strække sig, er vi nødt til at forstå hestens naturlige bevægelse: Når vi ser på en hest der står og græsser ude på marken, ser vi den udstrakte krop. Hesten hoved er nede og bagbenene er under hesten mave. Det er naturligt for hesten at græsse, samtidig med at den skubber sig selv fremad, alt i mens den søger efter den næste tot græs. Når man lærer hesten at bruge sine rygmuskler korrekt, påvirker det den på flere måder. Ved at strække sig ned og søge kontakten til biddet, udløses der endorfiner i hjernen. Det giver hesten en behagelig og positiv oplevelse. Den begynder at nyde arbejdet. Det er videnskabeligt bevist at en hest der bruger sin ryg korrekt, aktiverer sine mavemuskler og strækker hele vejen fra ørerne til haleroden. Når man beder hesten om at gå aktivt frem, samtidig med at lade den strække hals og hovedet ned og ud, opnår man at musklerne i hele overlinien aktiveres og strækkes. Dette gør at alle de vedhæftede muskler begynder at arbejde som en stor muskel, mavemusklerne bliver aktiveret så ryggen bliver løftet op. Det er ved at lære hesten at træde under tyngdepunktet, at den lærer at bære sig selv. Det er efter megen træning og øvelse at hesten kan bære sin rytter sikkert. Udvikling af strækket Det er en fundamental træningsproces, man er nødt til at lære, for at opnå succes i træningen. Tid Man er nødt til at indse at det tager meget lang tid at træne og udvikle sin hest korrekt. Der er ingen smutveje og gærdet er aldrig lavere et sted. Viden Forståelsen for hvordan heste lærer, er et værdifuldt redskab. Som i alle grenene af ridesporten, er hesten nødt til at kunne kommunikere med sin rytter og rytteren er nødt til at lytte til de små stille signaler hesten sender. Fysik Dette er meget vigtigt! Hvis du ikke forstår hvordan du bruger din egen krop korrekt, hvordan skal du så kunne lære en hest at bruge sin krop korrekt. At være symmetrisk og opmærksom på hvordan man påvirker hesten, er en egenskab man skal arbejde på og udvikle. Nogle få er født med denne egenskab, men det er de færreste. Afslapning, eftergivenhed og følsomhed i hele kroppen er et krav, for at have en klar, konstant og god kommunikation med hesten. At lære at reagere korrekt med musklerne, kræver meget træning og tid. Tålmodighed Det er det vigtigste du skal lære. Det går hånd i hånd med tid, de to er uadskillelige. Tid og Tålmodighed. Når en rytter har denne evne, er tid ligegyldig. Målet bliver små succeser og at bygge videre på disse, indtil billedet bliver mere klart. Da vil det hele give mere mening, harmonien bliver flydende og I taler samme sprog. Det kræver virkelig meget træning at føle og se alle disse små succeser, men de er der. Følelse Følelsen skal du opleve, gennem korrekt træning. En træner kan kun guide dig i den rigtige retning og forsøge at hjælpe dig med hvordan det føles når det er rigtigt. Det er dig der skal lære at føle selv de helt små og stille forbindelser der er mellem dig og hesten. Alle disse vidunderlige belønninger får du i arbejdet med at få hesten til at strække sig. Hvis du ikke kan mærke dem eller se udviklingen, må du spørge sig selv ”hvad mangler eller overser jeg?” Træning af krop og sjæl Lige som vores heste, er vi også nødt til at behandle os selv som atleter. Vi skal sørge for at være i en fysisk form, der gør det muligt for os at træne vores heste på bedste vis. Gennem mange års træning, har jeg udviklet min egen træningsmetode, der passer til min krop og styrker mit sind. Yoga og vejrtrækningsøvelser giver de udstrækkende, afslappende og styrkende øvelser, jeg har brug for. Styrkelsen af mave og rygmusklerne udvikler min evne til at kommunikere med hesten, da jeg gennem en stabil og kontrolleret krop, kan styre mine bevægelser uafhængigt af hinanden. Meditation lærer mig at slappe af i træningen. Jeg bliver frisk i sindet og klar til at give præcise signaler til hesten. Jeg lærer at fokusere på hesten og træningen og at udelade alle forstyrrelser fra omverdenen. Mit mål er at være afslappet, afspændt, stærk i mavemusklerne og at styrke muskel-hukommelsen, når jeg træner mine heste. Uddannelse Det er gennem selvdisciplin og engagement i alle de år og timer jeg har brugt, både ved at træne heste, men også ved at studere den klassiske ridekunst, at jeg har fået den viden og kunnen om heste, som jeg har. Gennem min udvikling er min sans og følelse for at læse og forstå hesten blevet meget forfinet, så jeg nu kan læse deres kropssprog mindste signaler. Det er med disse evner at jeg udvikler mig. Det er det der hjælper mig til at samarbejde med hesten og ikke arbejde imod den. www.cavallo7.com Tekst og foto: Charmaine-Marie Ivy Cacciola Oversættelse: Charlotte H. M. Nielsen
18 | NoBackPain | Januar 2019
CHARLOTTE RAVNBO - HESTEFYSIOTERAPEUT
Charlotte H. M. Nielsen og hendes 19 årige hest Milano Udviklingen over 1 måned med WIH / Arbejde for hånd
Jeg blev i 2006 færdig med min uddannelse som Professionsbachelor i Fysioterapi (fysioterapeut) fra CVU Syd, Fysioterapeutuddannelsen i Næstved. Forud for min fysioterapeutuddannelse har jeg uddannet mig til og arbejdet som handicaprideinstruktør og aut. massageterapeut. Efter færdiggørelse af min fysioterapeutuddannelse har jeg arbejdet på klinik og efteruddannet mig til ridefysioterapeut, som var mit primære arbejde i årene 2009-2015. I 2010 fik jeg muligheden for at tage udannelsen til hestefysioterapeut ved Skolen for Hestefysioterapi ved Cecilie Stadler. Uddannelsen blev afsluttet i 2011 med en dyrlæge eksamineret eksamen. Siden 2015 har jeg arbejdet som fuldtids hestefysioterapeut . Fra februar 2013 til marts 2016 har jeg taget uddannelse i Animal Normallization Therapy ved Patricia Kortekaas i Holland. Uddannelsen blev afsluttet med en eksamen og er godkendt af Oregon and Washington Veterinary board. Jeg har altid haft med dyr, specielt heste, at gøre og har redet siden barnsben, primært dressur på distrikts- og landsplan. Interessen og jobbet hænger nu sammen og jeg glæder mig over, at kunne hjælpe både rytter og hest med deres problemer i hverdagen. www.cr-hestefysioterapi.dk
17 | NoBackPain | Januar 2019
Udbuddet af behandlinger til heste er steget eksplosivt de sidste 10 år. I dagens Danmark får heste ofte massage, en tur til kiropraktoren, osteopaten eller fysioterapeuten. Mange heste har også prøvet healing, telepati og kraniosacral terapi. Om det ene tilbud er bedre end det andet, er op til den enkelte ejer og dennes hest at afgøre. Alt andet lige er det en smagssag, om man som ejer selv er til kiropraktik, fysioterapi, eller noget helt tredje. Man skal som hesteejer selv undersøge, hvordan behandlerne er uddannet, idet der ikke er nogen beskyttelse af titler i forhold til behandling af dyr, ud over dyrlægens. Det vil sige, at man som behandler har lov til at kalde sig fx hestepsykolog uden at være psykolog eller hestefysioterapeut uden nødvendigvis at være fysioterapeut. Det er kun i forhold til mennesker, at de enkelte titler er beskyttet, dvs. en psykolog til mennesker ikke må kalde sig psykolog uden at være det, ligeledes gælder det for fysioterapeuten til mennesker. Det kan derfor være en god idé at undersøge, hvad den enkelte behandler har af uddannelse bag sig og om de er forsikret i tilfælde af, at de laver en skade på din hest. Hvis hesten er syg og har brug for behandling, skal man sørge for at kontakte dyrlægen. Det er det vigtigste man kan gøre som hesteejer. Alle andre behandlingstilbud, er et supplement til dyrlægens behandling. Dyrlægen er den eneste, der må diagnosticere og fortælle dig, hvad der er i vejen med din hest. Alle andre kan have en formodning, men det er kun dyrlægen, der må stille diagnoser. Hvad laver en hestefysioterapeut? En hestefysioterapeut tager udgangspunkt i din hests sygdomshistorie, hestens holdning, bevægelsesmønster samt bevægelsen i de enkelte led. Heste kan som mennesker få diverse skader og skavanker, som har brug for behandling. Hesten er på lige fod med mennesket, bygget af knogler, muskler, sener og ledbånd, som alle kan være udsat for overbelastning af den ene eller den anden grund. Hesten kan kun ved hjælp af dens krop og adfærd, fortælle dig som rytter eller ejer, at der er noget galt. Det er op til dig at tage hestens symptomer alvorligt og iværksætte den fornødne behandling. Hvornår kan en hestefysioterapeut hjælpe min hest? En hestefysioterapeut kan hjælpe din hest, hvis du oplever et eller flere af følgende symptomer: Nedsat præstation af hesten Utakt i en eller flere gangarter Forkortet skridtlængde Manglende eller nedsat rygsving Stivhed/skævhed i forskellige områder af kroppen Problemer med hovedholdningen Adfærdsændring fx bukker, løber eller stejler Medvirke til genoptræning efter skader og diagnosticerede sygdomme Hestens prøver oftest med sin adfærd, at fortælle dig som ejer eller rytter, at der er noget galt. Måske har du oplevet, at din hest pludselig begynder at blive urolig når du kommer med sadlen og begynder at gå frem og tilbage eller bider i kæderne? En anden meget ofte set situation er, at din hest lægger ører og bliver sur, når du er på den ene side af den, mens den står helt stille, når du står på en anden side af den. Hesten er ikke dum eller sur, men prøver at fortælle dig at der er noget, der gør den urolig eller bange, når du er på den ene side og at den har en forventning om, at der vil komme en smerte fx når sadlen kommer på ryggen eller bliver spændt. I disse tilfælde vil det være en god idé at få din hest undersøgt og behandlet af en hestefysioterapeut. Hvordan foregår en behandling? En behandling starter med en grundig gennemgang af hestens (sygdoms-) historie og hvordan hesten fungerer i dagligdagen. Det er vigtigt, at ejeren/rytteren er til stede for at få så mange oplysninger om hesten som muligt. Hesten ses først på staldgangen og derefter fremvises den i skridt og trav. Nogle gange vil det være nødvendigt at se hesten i longe eller under rytter. På baggrund af undersøgelsen af hesten vælges den relevante behandling, som kan bestå af følgende: Massage, triggerpunkts behandling Fascieteknikker Strækøvelser/smidighedsøvelser Osteopati (blid form for kiropraktik) ANT (Animal Normalization Therapy) El-terapi, laser, Ultralyd, Magnetfeltsterapi Træningsterapi Et behandlingsforløb vil ofte bestå af 2-3 behandlinger. Nogle heste har brug for behandling jævnligt, alt afhængigt af hvad de laver, om de leger meget på folden eller deres rytter har nogle kropslige udfordringer de påvirker hesten med. Andre heste, bliver efter ejerens/rytterens ønske, måske undersøgt og behandlet et par gange om året fx efter forår/efterår eller lign. Sammen med din hestefysioterapeut, kan du lægge præcis den plan, der er bedst for din hest. Tekst: Charlotte Ravnbo Foto: Palle Thilqvist
21 | NoBackPain | Januar 2019
20 | NoBackPain | Januar 2019
HVORNÅR SKAL HESTEN BEHANDLES? Af autoriseret Fysioterapeut og Hestefysioterapeut Charlotte Ravnbo
Cliff Barnsby
Bates Dressage
Normalt ser vi altid sadler fra siden af. Jeg synes det kunne være sjovt at se flere forskellige modeller, forfra. Ved at se sadlen forfra, så får man en ide om, hvordan hesten skal være bygget, for at kunne gå med en given sadel. Der er intet forkert ved nogen af disse sadler. De skal bare kunne passe den hest de skal ligge på. Når man kigger på billederne, kan man se at de svinger imellem to faconer, et omvendt V og et omvendt U. Den første sadel i galleriet er en Peter Horobin Geneva (PHS), det er den type sadel der passer vores heste. Når man nu ved det, er det nemt at forestille sig, at ingen af de andre sadler vil kunne bruges til lige netop vores heste. PHS sadlen er meget bredere i det område, der er omkring manken, i forhold til de andre sadler. Til gengæld er nogle af de andre sadler bredere længer nede. Herunder ses PHS og Isabell sadlerne ved siden af hinanden. Den ene er meget bred i toppen og smal længere nede. Den anden er smal i toppen, men bredere længere nede. Det er meget nemt at forestille sig, at det vil være umuligt, at få Isabell sadlen til at blive lige så bred i toppen, som PHS sadlen. Det kan ikke lade sig gøre, lige meget hvor bredt et kopjern jeg ligger i den. Men hvorfor er det så vigtigt, at der er plads nok omkring manken? Hestens skulder roterer bagud, når hesten bevæger sig og det skal der være plads til. Det er derfor man siger, at der skal være plads til 2-3 fingre hele vejen rundt om manken, ikke kun i toppen. Er der ikke det, så er der ikke plads til at skulderen kan rotere tilbage. Hesten vil blive begrænset i sin bevægelse. Der er selvfølgelig mange ting, der skal tages højde for i forbindelse med at få en sadel der passer. For mig og hestene har det største problem dog været, at finde noget der gav plads nok til deres skuldre. Er vores heste meget specielle? Nej det tror jeg egentlig ikke de er. Det der måske er lidt specielt er at de er meget kraftige omkring manken. Og ingen af dem har huller bag ved skuldrene, næsten tværtimod. Jeg tror at rigtig mange heste, går med sadler der giver for lidt plads til skuldrene. Hvad sker der hvis der ikke er plads nok til skuldrene? Nogle heste vil ikke gå frem. Andre stresser og bliver svære at få til at slappe af. Nogle vil begynde at snuble. De vil ikke strække sig, de prøver, men løfter hurtigt hovedet op igen. De bevæger sig kort og stift i deres bevægelser. Det bliver umuligt for dem, at arbejde henover ryggen. Når hesten løfter ryggen, så fylder den endnu mere i området omkring manken. Der skal derfor være rigtig god plads, hvis hesten skal kunne arbejde med løftet ryg. Mange heste får tilpasset sadler, der passer til området lige bagved skuldrene. Hvis hesten ikke er fyldt ud med muskler i dette område, så vil man få problemer med sådan en sadel. For selv om hesten er udhulet bag ved skuldrene, så kræver skuldrene stadigvæk den samme plads, når de roterer tilbage. Er det sadlerne, der gør at hesten mister muskler bagved skuldrene? Det kunne det sagtens være. Rigtig mange heste har ingen muskler bag skuldrene. De går nærmest ind af, der er lommer. Det er næsten mere almindeligt at se heste, der ser sådan ud, i forhold til heste der er fyldt ud med muskler. Om det er træningen eller sadlerne, der er noget galt med, det kan være svært at gennemskue. Der er ikke mange der forstår, at få deres heste til at arbejde korrekt over ryggen. Men samtidig er det heller ikke nemt at finde sadler, der reelt er brede nok omkring manken. Så i de fleste tilfælde vil det være en kombination. Jeg håber at billederne har givet lidt stof til eftertanke. Og måske lidt klarhed over, hvad der eventuelt kunne være problemet med din sadel. Linda Thilqvist
22 | NoBackPain | Januar 2019
Pariani Springsadel
DER SKAL VÆRE PLADS TIL SKULDRENE af Art2Ride associated trainer Linda Thilqvist
Sommer Diplomat Exclusiv
Supreme Kombi/spring
Wintec Isabell Werth
Peter Horobin Geneva
Noller i trav. Læg mærke til, hvor meget plads der er til hans skulder
Passier Optimum Springsadel
23 | NoBackPain | Januar 2019
Art2Ride Clinic I Danmark 10-12 Maj 2019 Grundlæggeren af Art2Ride, William Faerber, kommer til Danmark og afholder Clinic 10-12 maj 2019 på Frydenlund, Sivvej 9, 4780 Stege. Kunne du tænke dig at lære mere eller har du lyst til at opleve denne form for træning på nært hold, så tilmeld dig enten som tilskuer eller med hest. Læs mere her
Kriemhild Morgenroth fra Peter Horobin saddlery er til stede under clinicen. Man kan derfor komme og se Peter Horobin sadlerne. Det vil også være muligt at komme med sin hest og få kontrolleret og hvis muligt tilpasset sin egen sadel, samt eventuelt prøve at ride i en Peter Horobin sadel. Man behøver ikke at være deltager på clinicen for at benytte sig af dette, men tilmelding er nødvendigt. Læs mere her
24 | NoBackPain | Januar 2019
Her ses hvor meget plads sadlen giver til Stacias skuldre.